- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
161

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

97. At Natten er saa mørk, det er en

Lykke;

Det passer sig saa godt. Det var
om Natten,

At Amor gjorde sit Besøg hos

Psyche.

98. Riv dig kun løs og græd og vær

kun bange!

Det er saa kjønt, at se dig
Haanden vride:

Din Kamp mod Lænkerne, du søde

Fange!

99. Paa hver en Skygge spejdende hun

stirred

Og lytted efter hver en Lyd i
N atten,

Bestandig smukkere og mer
forvirret.

] 00. De mørke Lindetræers Duft var

dejlig;

Hun bukked sig tilbage for at
aande —

O denne svage Stilling — hvor
belejlig!

101. Hvor sandt et Ord, som jeg har

hørt af Flere:

At hvo som faar den lille hvide
F inger,

Kan være sikker paa, at han faar

mere!

102. Utroskab er antik: Da Helena sig

j amred

Og ej godvillig vilde følge Paris,
Trak Venus hende selv til
Sovekamret.

103. Ret som en Halvgud, der Ambro-

sia nipper,

Aarestrup.

Beruset, vaklende om Skaalen
fatter,

Saaledes ogsaa jeg, naar Kysset
slipper.

104. Naar Munden neppe mere Kysset

føler,

Fordi for hidsigt dine Læber
brænde,

Tryk dem i Barmens Alpesne —
det kjøler!

105. Til Kys indbyder Armen, hvid og

kjælen,

En dejlig Tumleplads den runde
Skulder;

Men Kys paa Barmen gaa ret ind
i Sjælen.

106. Alt hvad Fornuftigt siges kan om

runde,

Snehvide Skuldre, har jeg sagt;

til Gjengjeld
En af dem nu mig Hvilested
forunde!

107. En blegrød Albuspids ved jeg at

hædre,

Naar den er rund og glat, som
sjelden findes —
Men Knæets Marmorskal anstaar
mig meget bedre.

108. »Godnat! Sovvel!« — O nej, end-

nu dog ikke!
Goddag! Godmorgen! Siden vi
tog Afsked,

Er der jo gaaet nogle Øjeblikke.

109. Ved Kysset heftet i din Nakke-

grube

Du gjøs og kasted dig tilbage —
hurtig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0165.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free