- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
162

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg planted Kyssets Rose paa din
Strube.

110. Jeg kunde ha ve gjort det mere

broget,

Løst Haarets tusind skjønne
Ca-taraeter;

Men jeg er karrig — jeg vil
gjemme Noget.

111. Omkring din Dejlighed i Kreds

jeg summer,
Som Bræmsen om det store
Lilie-bæger,

Og først i Nektarkalken jeg
forstummer.

112. I Oldtiden, som græske Sagn vil

sige,

Tog Jupiter det Skjønneste fra
J orden

Og lo i Skj ægget af de Dødelige.

113. Alt skifter om: jeg Jupiter har

kyset;

Imens jeg favner dig, han staar
paa Himlen
Kold, skjælvende — og holder
Lyset.

114. Hvergang den store Stjerne nu be-

kigger

Mig ensomvandrende i
Sommernatten,

Jeg løfter Næsen højt, og spodsk
jeg nikker.

115. Hvert Skjønhedsglimt, hver
Yndighed, jeg mægted
At liste fra dig, er paa disse Blade
Som Sommerfuglens Vingestøv
fasthægtet.

110. Men ak, hvor ofte hang sig, hvad

jeg røved
Af Dejlighed, ved mine plumpe
Fingre

Glandsløst og dodt som
Sommerfuglestøvet !

117. Min Rosentid er omme; hvad for-

pligter

Mig nu til mer end rosenrøde
Torne ?

Hvem fordrer evig Ungdom af en
Digter ?

118. Snørlivet sad, saa Ingen kunde

klage,

Skjønpletten var endnu paa hendes

Hage,

Og Næsen rvnked hun som
fordums Dage.

119. Han gjorde stor Opsigt i Byerne;
Thi hvor han gik, gik han paa

Tæerne,

Hans Flipper naaede til Skyerne,
Og hvor han faldt, faldt han paa
Knæerne.

120. Med Sablen klirrende mod Sporen,
Snurbarten sort, Kasketten sat

forsoren,

En Ivjæmpe ligner han, men en
forloren.

121. Hvor lians Manerer ere ridderlige!
Kun Skade, at hans ene Øje skeler,
Og at hans Handlinger er lidder-

lige!

122. Jeg kan ej lide ham; han har en

Vorte,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0166.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free