- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
163

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Næsen er en Mil fra Munden

borte,

Og desuden har han været forlovet
med Dorthe.

123. Han har en Skilling ej til Luse-

salve,

Men vil dog kjøbe Persien og
China

Med Tilbud at betale strax det
Halve.

124. Han læser Spisesedlen med be-

tænksom Mine:
Hummer og Krebs, Pigvarer,
Negenaugen —
Hej ! giv mig et Par friske Kys,
Petrine!

125. Han kunde havt, hvad jeg iaftes

fik,

Det Fjog, der fordrede en Lyd, et
Ja —

Kan den forstaa et Ord, der ej
forstaar et Blik?

12G. Den lysblaa Badevogn var trukket
ud paa Sandet,
Man hørte Fnisen af de unge
Skjønne,

Det var, som Lilier blomstred
under iYandet.

127. »Men hvordan skal det egentligen

, være?«

Ved du ej det, dit Fjog? Begynd
da bare!

Saa maa det enten briste eller

bære.

128. Det er en nederdrægtig slet Affaire!
Hun loved mig, paa Pletten her

at være

Før Fem, og nu er Klokken Ti,
min Kjære!

129. Svøb dig i Pelsen og den bløde

Muffe,

Du er saa tryg, skjøndt vi
hinanden puffe,

I min Karet, som i din Moders
Skuffe.

130. Jeg traadte dig paa Foden, da vi

kjørte,

Jeg hvisked dig i Øret, da vi
dandsed;
Men du, du hverken følte eller

hørte.

131. Næsvise Burrer i dit Skjørt sig

kurre,

Maa jeg ej hjælpe dig at slippe
fra dem?

»Saa gaa du selv! du er den
værste Burre.«

132. Jeg lokker ej med Slangens Bugt

og Blikke;
Kun med Forstandens Rangle,
Tankens Glathed
Besnærer jeg mit Rov — det
nægtes ikke.

133. En Femtenaars, en lang og smidig

Unge.!

Hvor luftig hendes Gang, hvor
knibsk Fodskiftet!

Og i sin Trodsighed hun rækker
Tunge.

134. Vi sad i Krogen, som sædvanlig,

fjasende;

De Gamle spilte deres Whist;

med eet
11*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free