Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dig for at recommandere — til Alle og
Enhver, -— men især — ved
L’hombre-bordet i Klubberne, — paa Børsen til
ærlige Folk og Beskubberne, — i
Dame-cirkler til Egestubberne — saavelsom
til Rosenknopperne, mig, din intimeste
Ven blandt Aarestrupperne.
Lad Ingen læse, — stikke sin Næse
— i dette Mudder — og Sludder; —
især ikke den, med mine Sager i
længere Tid asende, -— stakkels Winther,
saa bliver han rasende. — Men hils din
Broder, — Nr. 2 blandt gode Ho’der,
— hvem jeg snart skriver til, som jeg
formoder; — og hende, — som du har
gjort til tvende, — maaske til trende,
— o, jeg er rent overende! — din søde,
— bløde, — kjærlige, — herlige —
Ægtehustru og Frue, — der smykker
din Sal og din Stue — bedre end
Rafa-els ypperste Billede, — om du det
stillede — hen, — min Ven! —
farveblæn-dende, — hjertetændende, — Uskyld og
Fromhed sendende, — paa Skjødet af
en Engel, — i Haanden en
Liljestængel.
Og nu, farvel! Han, som kaster —
Sneen om vaklende Taarne og vildfarne
Master, — klumper Havet til Is — og
lader Stjernerne synge sin Pris, — han
dig Huset for Fare! — Han dit Hjerte
og Alt, hvad dertil hører, bevare — i
det nye Aar som i det gamle! — Han
eengang os Alle, som glade Børn, om
sin Skammel forsamle!
Nysted, den 23de December 1837.
Til Isak Sidenius.
Med Bogen »»Digte af Emil Aarestrup»».
Kjære værslevske Venner! _ tag af
mine Hænder — det, som I kjender, _
den lille Gnist af Digterild, som
brænder, — ihvordan jeg mig ender _ og
vender, — hvordan i Aaget man ogsaa
mig spænder, — hvor haard end
Nødden er under mine Tænder. — Modtag
disse Blade, jeg sender; — de mudrede,
— pludrede, — forkludrede — har I
ingen Andel i, — men desmere i de
hjertelige, — vellystigsmertelige, —
hyggelige, ■—. ikke altfor vederstyggelige, —■
kort sagt heldige og lykkelige. — Lad
disse Blade kalde tilbage, — Venner! de
henrundne Dage, — da jeg drak i eders
Hus -—. af det gjæstfrie Krus, — tog
mig en Pris, Isak! af dit Snus, — og da
din Trine dækked mig Disken — med
Fuglen og Fisken, — med Kniv og
Gaffel, — med Vin og Karaffel, — Syltetøj
og Vaffel, — og eders Vittighed lyste
over det landlige Taffel. — Lad disse
Blade kalde tilbage — de henrundne
Dage, — da Munterhed og Skrantenhed, —
Glæde og Vrantenhed, — Overgivenhed
og Trøstighed, — Hengivenhed og
Lystighed, — Geburtsdags-L’hombrene og
Onsdags-Whisten, — Jordbærret paa
Ranken og Apricosen paa Qvisten, —
Maaneskinnet og Aftenrøden, —
Paa-skeægget og Julegrøden, — hvert Skud,
hvori vi forgrenede, — hver Glut, som
Gud os forlenede, — os mer og mere
forenede. — Lad disse Blade kalde
tilbage — de henrundne Dage, — samle
— det Gamle, — fæste -— det Næste, —
gjæste — det Ny og hvad endnu kan
reste, — samt anbefale mig paa det
Bedste — til alle nordsjællandske
Præstekoner og Præste. — Vi leve her, som I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
