Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Af mine Hænder, som du ved,
Har udøst mere Blod for dig og Dit,
End Øxen kan besudles af for mig og
Mit.
Tag, hvad du gav, igjen tilbage —
En Skjænk, jeg ikke takker for! Ej
glemt
Er, maa du tro, min Moders Klage,
Forskudte Elskov og forspildte Ære
Og hendes Afkoms Arv af Skam.
Men hun er der, hvor hendes Søn
Og din Medbejler snart skal være;
Et Hjerte og en Hals, som bløde,
Skal vidne for dig fra de Døde,
Hvor trofast og hvor dyrebar
Som Elsker du og Fader var.
Vel sandt, jeg mig mod dig forbrød —
Men Ondt for Ondt! Det ej fortrød
Det andet Offer for dit Overmod,
Den Brud, du mig fratage lod:
Du saa og tilbad hendes Ynde,
Og med min Fødsel, just din Synd, du
jog
Dyb Skjændsel over mig og Æren tog;
Jeg var en Usling, hende altfor slet,
Fordi, sandt nok, jeg ej min Ret
Godtgjøre kunde til dit Navn
Som Arving af din Fyrstestol.
Og dog — var blot en kort Tid min,
Der skulde straale om mit Navn
Selvvunden Glands ■—■ en bedre Sol,
En større Sejerskrands end din.
Et Sværd var mit, og i min Magt
Er der en Aand, saa uforsagt
Og vel saa værdig Fyrstekroner,
Som i din Slægts Baroner.
Ej altid mest foruden Dadel
Yar Riddersporen hos den gamle Adel;
Og min har sporet Gangeren frem
Langt foran Fyrster og alle dem,
Naar Pauken klang, og Kampskriget
lød:
»For Estes Banner Sejr eller Død!«
Jeg vil ej Forsvar, vil ej Rettergang,
Ja, ej bønfalde vil jeg dig engang
Om nogle Timers eller Dages Frist —
De rulle med mit Støv dog hen tilsidst.
Den Slags Henrykkelse, jeg nylig nød.
Kan endes kun, og gjør det og, med Død.
Lad end mit Navn, min Fødsel være
ringe
Og dit højbaarne Slægtskab tvinge
Til Væmmelse og til Foragt;
Dog i mit Ansigtstræk — giv Agt! —
De finde Spor, min Faders Ansigt lig,
Og i min Aand — Alt ligner dig:
Fra dig den Hjertets vilde Tvist,
Fra dig — hvi stirrer du saa vist? —
Fra dig i al sin Fylde stammer
Min Arm af Styrke og min Sjæl af
Flammer;
Du gav mig Liv ej blot, men du
Gav det, som gjorde din mig mer endnu.
Se her din brødefulde Bryndes Løn:
Gjengjeld i din dig altfor lige Søn!
Min Sjæl er ej Bastard; thi min
Afskyer al Tvang, som din.
Og dette Aandedrag, den flygtige Gave,
Som du saasnart igjen vil have,
Jeg agted ikke mer end du tilvisse,
Naar Hjelmen blinked om din Isse,
Og vi jevnsides rede
Henover faldne Mænd i Slagets Hede.
Hvad er forbi, er Intet, og tilsidst
Er det, som kommer, det, som gik;
Dog gad jeg dengang lukt mit Blik:
Thi skjøndt min Moder du bedrog
forvist
Og min bestemte Brud for dig tog hen,
Saa føler jeg, du er min Fader end;
Yar Røsten streng, som fra din Læbe
kom,
Ubillig var dog ej din Dom.
Begyndt i Synd, i Skjændsel endt.
Ens er mit Liv udslukt og tændt:
Som Faderen synded, synded Sønnen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
