- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
187

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Sømandssang.

Vaadt Skjøde og et Hav i Skum,

En Kuling, som staar fast
Og fylder os det hvide Sejl
Og bøjer ranken Mast,

Og bøjer ranken Mast, min Gut!
Afsted, grib Rorets Træ,

Lad Skibet flyve som en Ørn,

Det gamle Land i Læ.

»O, give Gud dem bliden Bør!«
Skreg mangen fager Mø.

Jeg ønsker mig en stiv Nordost
Og Saltets svære Sø,

Og Saltets svære Sø, min Gut!

Og Skuden tæt og fri.

Vort Hjem er Verdens store Hav
Og raske Sømænd vi.

Den gule Luft betyder Storm,

I Skyens Mulm er Lyn;

Musiken spiller op, Matros!

Hør Blæstens skarpe Hvin,

Hør Blæstens skarpe Hvin, min Gut,
Og fjerne Tordners Brum!

Vort Palads er den hule Eg,

Behængt med Havets Skum.

Allan Cunningham.

Legende.

I Bayerlandet, i Ingolstad
For sit syge Barn en Qvinde bad.

Hun førte ynkelig Kjære og Klage
Baade om Nætter og lyse Dage.

Til Kirkehallen hun aarle gaar,

Der hvor Gudsmoder med Barnet staar.

Hun kasted sig grædende ned paa Jord:
»O, lad mig ej miste mit stakkels Nor!

Forbarm dig, Naadige! skjænk mig

Trøst;

Du holder jo selv et Barn ved dit

Bryst.«

Hun bad til vor Frue i Dage,tre;

Men værre blev Barnet i alle de.

Og paa den fjerde maatte det dø;

Det skulde ej trives paa Verdens 0.

Men medens Orglet saa lifligt klang,
Mens Klokkerne gik, og Choret sang,

Til det hellige Billed den Arme gik,
Tog Barnet bort med et dunkelt Blik

Og skyndte sig hen i en mørk Korsgang,
Stod der tre Timer, mens Orglet klang.

Saa gik hun atter til Altret hen
Og gav Gudsmoder Barnet igjen.

»Du havde ej før Barmhjertighed;
Hvordan det smerter, nu du ved,

Hvordan det smerter en stakkels Mor
At savne sit lille spæde Nor.«

Falck.

Levende Minde.

Et Baand, en Sløjfe, som den Smukke
Halvt med det Gode lod os plukke,
Kan være ret behagelig.

Et Slør, et Strømpebaand, en Hægte
Er store Ting, jeg vil ej nægte;

Men det er ikke nok for mig.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0191.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free