- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
188

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

En Del, som skyldte hende Livet,

Ilar liun, den Elskede, mig givet,

Og det er meget, meget mer.

O, alt det Andet gi’r jeg Pokker;
Thi af de lange Silkelokker
Gav hun mig denne gyldne her!

Og maa jeg hende selv undvære,

Jeg har dog Noget af den Kjære,

Den søde Lok jeg kysser da.

Os begge to ens Skæbner trykke:

Yi bej led før med lige Lykke
Til hende, vi er skilte fra.

Vi hørte til forsande,

Vi spøgte tidt om Hals og Pande
Og sank til hendes unge Bryst.
Medbejler, jeg kan rolig have!

Du skjønne Bytte, søde Gave!

Mind mig om Lykke og om Lyst.

Goethe.

Den Elsktes Nærhed.

Jeg mindes dig, naar Morgensolen
brænder

Paa Havets Bly;

Jeg mindes dig, naar Maanen Lyset
sender

Fra blege Sky.

Jeg skuer dig, naar i det Fjerne Støvet
Paa Vejen staar;

I dybe Nat, naar ensom mellem Løvet
En Vandrer gaar.

Jeg hører dig, naar Havet skyller Voven
Mod Strandens Kyst;

Jeg lytter ofte længselsfuld i Skoven,
Naar Alt er tyst.

Hos dig jeg er, hvor langt du end dig

fjerner,

Du er mig nær!

Sol synker alt, snart funkle mine
Stjerner —

O, var du her!

Goethe.

Til den Fraværende.

Saa har jeg virkelig dig mistet?
Saa er du, Hulde! borte alt?

End klinger mig i Øret Lyden
Af hvert et Ord, som du har talt.

Som Vandreren sit Blik en Morgen
Forgjæves op i Luften slaar,

Naar, i det klare Rum forborgen,
Højt over ham én Lærke slaar:

Saaledes søger mange Gange
Mit Blik ad Land og Søen hen —
Dig kalde alle mine Sange,

O Elskte, kom — o kom igjen!

Goethe.

Trøst.

Du er bestandig kummerfuld,
Min Ven! det er ej Ret;

Man kan paa dine Øjne se,

Nu har du atter grædt.

»Og har jeg atter ensom grædt,
Det er min egen Sag;

Lad Taaren flyde, naar den vil!
Den lindrer Sorg og Nag.«

Hør dine glade Venners Raad,
Kom til os, her er Ro!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free