- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
189

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Har du endogsaa Meget tabt,

Dit Tab du os fortro!

»0, sværm I kun! I ane ej
Hvad mig har sorgfuld gjort.

Gud Ved, jeg har vel intet tabt,
Skjøndt Savnet er saa stort.«

Nu vel, klynk ikke som et Barn,
Frisk luer jo dit Blod,

Og Kræfter har du mer end nok,
Brug til Bedrift dit Mod!

»0, kunde jeg erhverve det!

I daarlig mig forstaa.

Det er saa højt, det er saa skjønt,
Som Stjernen i det Blaa.«

Forlanger du da Stjernerne?

Til Pragt er de kun sat,

Og henrykt vi mod Himlen se
Den stjerneklare Nat.

»Ja, henrykt ser jeg ogsaa op
Om Dagen til min Trøst.

Lad mig da græde Natten bort,
Saalænge jeg har Lyst!«

Goethe.

Ungersvenden og Møllebækken.

SYENDEN.

Saa lyt dog, klare Sølverbæk,

Til Talen!

Du iler glad, letsindig væk
I Dalen.

Hvad søger du med hastig Trang?
Saa hør mig dog og tal engang!

BÆKKEN.

Jeg var en Bæk, et frejdigt Væld;
De spænde

Mig ind, paa det jeg mere snel
Skal rende

Derned til Lundens
Mølleværk-Og altid være fuld og stærk.

SVENDEN.

Til Møllen! Ak, et taaligt Mod
Dig kjøler;

Du ved ej, hvad mit unge Blod
Her føler.

Den smukke Møllerske, hun ser
Vel ofte til dig da og ler?

BÆKKEN.

Hun lukker Skoddet tidlig op
Mod Skoven

Og ■ bader saa sin unge Krop
I Voven.

Som Lilien hvid er Hals og Barm,
Da ryger jeg og damper varm.

SVENDEN.

Kan hun i Vandet Elskovsglød
Op tænde,

Hvad har ej Kjød og Blod for Nød
Af hende?

Hvo kun den Hulde engang saa,

For evig hende elske maa.

BÆKKEN.

Saa styrter jeg paa Hjulet mig
Fra Slusen,

Og alle Tænder dreje sig
Med Susen.

Fra den Tid, vi har hende havt,

Har ogsaa Vandet bedre Kraft.

SVENDEN.

Hvor skjøn hun er, du snart har glemt,
Hvor yndig;

Hun siger til dig, sødt i Skjæmt:

Nu skynd dig!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0193.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free