- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
190

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dog, gav hun dig et Elskovsblik,
Jeg tror, du mere nødig gik.

BÆKKEN.

Saa langsom, langsom flyder jeg,
Som fangen,

Jeg krummer sagte kun min Vej
Om Vangen;

Og kom det an paa mig, min Ven!
Jeg gjerne vendte om igjen.

SVENDEN.

Farvel da! Bølg om Busk og Vang
I Skygge!

Du mumler mig maaske engang
Til Lykke.

Nyn hende for i Aftnens Ko
Mit stille Haab, min bange Tro!

Goethe.

Kirkeklokken.

»Syng Psalmerne, du liden Dreng!

I Kirken til Guds Ære;

Der skal du, ej paa grønnen Eng,

En hellig Søndag være.

Den store Klokke — hør kun til! —
Den kalder paa de Fromme;

Ifald du smutter bort, den vil
I Hælene dig komme.

Den vil af Taarnet springe ud
Og humpe ned af Bakken
Og som et Himlens Straffebud
Dig styrte over Nakken.«

Den Præken er saa tør og lang;

Den liden Dreng han gaber:

»Langt heller jeg med Fuglen sang
Derude for min Skaber.«

Han lister sig fra Kirkens Blok;
Han ser sig om saa fage:

»Den gamle Brumbas bliver nok
I Hullet paa sin Knage.«

Han ligger ved den grønne Aa
Hos Lammene og skjæmter;

Da hører han en Klokke slaa —
Hum, hum, bum, bum, det klemter.

Og Klokken kommer, tung og sen,
Men som en malmsort Kjæmpe
Den knækker Busk og løvrig Gren
Og farer ej med Lempe.

Det var den liden Dreng, han tog
Saa hastig til at rende;

Han hørte, hvordan Kneblen slog;
Han turde sig ej at vende.

Han hørte, hvordan Klokken rap
I Hælene ham brummed —

Først da han ind i Kirken slap,

Den vrede Lyd forstummed.

Og da han satte fromt sig ned

I Choret paa sit Sæde,

Hang Klokken paa sit gamle Sted
Og dirrede af Glæde.

Han tog til Hjerte sig den Sag
Og vil ej mere vente
Herefter nogen Helligdag,

Til Klokken skal ham hente.

Frit efter Goethe.

Salig Længsel.

Sig det ikkun til de Vise —

At ej Mængdens Haan mig rammer
Blandt de Levende jeg priser
Den, som vil forgaa i Flammer.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0194.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free