- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
192

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Da gaar jeg langsomt til dig ned
Og vil mig hos dig lægge.

Jeg kysser, favner, jeg trykker dig,
Du Stille, du Blege, du Blide!

Jeg skjælver, græder, og til et Lig
Jeg bliver selv ved din Side.

De Døde staa op til luftig Dands,
Naar Midnatsklokkerne larme;

Vi to, vi blive i Gravens Dyb,

Jeg hviler i dine Arme.

De Døde staa op til sidste Dom,
Til evig Qval eller Glæde;

Vi to bekymre os ej derom,

Vi blive rolig dernede.

H. Heine.

Mit Hjerte er sørgmodigt.

Mit Hjerte er sørgmodigt,

Dog blankt løfter Majen sit Skjold;
Her staar jeg, lænet til Linden,
Højt paa den gamle Vold.

Dernede Stadsgraven flyder
Med Aftenrøden i;

En Dreng i Skyggen meder
Og fløjter en smuk Melodi.

Hinsides Glaciet venligt

I broget Niirnberger-Maner
Villaer og Mennesker, Hauger
Og Oxer og Skoven man ser.

Paa Blegdammen Pigerne springe,
Brede Lærredet ud med Fryd;
Møllehjulet strør Diamanter,

Jeg hører den hulkende Lyd.

Ved Krudttaarnets Side, det gamle,
Der Skilderhuset staar;

En Soldat i rød Mundering
Op og ned paa Posten gaar.

Han leger med Musketten,

Den funkler i Aftenqvæld,

Han præsenterer og skuldrer —
Gud give, han skjød mig ihjel!

H. Heine.

Sove gjør de store Guder.

Sove gjør de store Guder
Nu i tykke Uvejrsdyner,

Og jeg hører dem at snorke,

Og det tordner, og det lyner.

Lyn og Torden! Stormen raser
Og det arme Skib forfølger —
Ak, hvem tøjler disse Vinde
Og de herreløse Bølger?

Jeg kan ikke Stormen hindre
Fra at kappe Skib og Skove,

Og jeg hyller mig i Kaaben,

For, som Guderne, at sove.

H. Heine.

Til den svundne Tid. paa min Ære.

Til den svundne Tid, paa min Ære,
Hendrages med Længsel mit Blik:

I Verden var dengang godt at være;
Dagene kom, og Dagene gik.

Jeg ved ej, hvormed jeg skal stoppe
Den usle Trængsel, den lave Nød;

Død er Vor Herre, han deroppe,

Og Fanden dernede er ogsaa død.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0196.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free