Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Du bliver kjælnere forresten
Ved disse Tanker, ser jeg tidt,
Og jeg har altid mærket næsten,
Du fordred Hoveder ved Festen,
Just naar dit Blik blev mere blidt.
Ah, Jalousiens vilde Glæde!
Du dejlige, men grumme Mø!
Tilgiv mig disse Smaa, som græde;
Hvor saa man Blomsterplettens Spæde
I Rosenbuskens Skygge dø?
Er jeg ej din? Sig mig, hvad skader,
Naar i min Arm du hviler smuk,
At hundred Qvinder, som jeg hader,
Hentære ved en Dør, jeg ej oplader,
Livskraften i forelskte Suk?
Lad dem i ensom Løndom snige
Sig hen og kun misunde dig;
O. lad dem leve, komme, vige
Som Bølger! Dit er jo mit Rige,
Din er min Throne, din er jeg.
Dit er mit Folk, hvis Hjerter bæve,
Dit Stambul — se, paa. denne Bred
Dets Tusinder af Spir sig hæve,
Talløse Flaader lig, der svæve
Paa Havet, ankret dybt i Fred!
Ja. dine er de lette Tropper,
Min Rytterflok med Turban rød,
Som i en Rad, der aldrig stopper,
Henflyve krumt paa deres Hopper,
Rorkarle lig i Baadens Skjød.
Dit er Bassora, rigt paa Mandler,
Og Cyperns Ranker, som blandt Søjler
gro,
Fez, hvor sig Støv til Guld forvandler,
Mosul, hvor hele Verden handler,
Og Erzerum med stenlagt Bro.
Og Smyrna med sin Strand, som stænker
De hvide Slottes Palmesvøb,
Hin Gangesflod, forhadt af Enker.
Og Donau, i hvis Favn sig sænker
Fem Floder i forvirret Løb.
Sig, kan du frygte græskePiger,
Sø-Lilier fra Kretas Kyst,
Et Ildblik hos en Glut fra Niger,
Der som en vælig, ung Hun-Tiger
Opspringer brølende af Lyst?
Hvad rører mig hist Øjelaaget,
Hvad Barmen kulsort eller klar?
Du er ej hvid, ej rød, ej broget;
Men har man dig forgyldt med Noget,
En Straale det af Solen var.
Se til, at ingen Hagel falder,
Fyrstinde! paa mit Rosenbed;
Nyd Glæden, hvortil Sejren kalder,
Forlang ej, at et Hoved falder,
Hvergang en Taare triller ned!
Tænk paa de kjølige Plataner,
Paa Badet, duftende af Ambrasaft,
Paa Golfens svulmende Tartaner . . .
En Sultan sømmer sig Sultaner,
En Dolk, det perlesmykte Skaft.
Victor Hugo.
Den Længselsfulde.
Esperaba, desperada —
Egern, spring og flyv deroppp
Til den øverste af Toppe,
Spejd fra Træets sidste Tap!
Skynd dig, Stork, lad Vingeslaget
Løfte dig fra Kirketaget
Til Castellets Taarn med Flaget,
Op til Spirets gyldne Knap!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
