- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
203

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Som jeg, lidt efter lidt, dør paa den
skumle Bred,
Maa Liv og Kraft udstøde
Og kan ej samle mer de sønderhugne

Led,

Som krympe sig og bløde.«

Victor Hugo.

Moderen Graven.

Faderen med Børneflokken
Staar ved Graven, som bedækker
Moderen med sine friske,
Nysudsprungne Blomsterhækker.

Og den Yngste tager Stokken,
Borer dermed ned i Højen.

Faderen advarer Barnet:

»Grav mig ikke op Levkøjen!«

Barnet siger: »Frygt kun ikke!

Jeg gjør blot et Hul med Staven,
For at Moder dog kan række
Een, een Haand til os af Graven.«

Ju8tinus Kerner.

Grev Turneck kom, af Striden mat.

Grev Turneck kom, af Striden mat,

Til et Gudshus den sildige Nat.

Huset laa i den dybe Skov,

Og i dets Kjelder en Konge sov.

Her Greven vil raste paa sin Vej;

At en Pil ham traf, det ved han ej.

Han klapper sin Hest paa hviden Lænd:
»Gnav dette Mos, til jeg kommer igjen!«

Op Døren farer med sagte Klang,

Saa tier det i den hvælvede Gang.

Den Greve famler langs Muren graa,
En gammel Kiste støder han paa.

»Her vil jeg lægge mig til Ro —
Ormstukne Træ, vær mig huld og tro!

Han lægger sig, som sig bør og hør,
Saa lang han er paa den Dødningbør.

Solen kom over Bjergene rød,

Men Greven ikke, Greven var død.

Aarhundreder svandt siden den Tid,
Endnu venter den Ganger hvid.

Endnu ved Huset staar der en Lind,
Der græsser Hesten i Maaneskin.

Jusiiniis Kerner.

En fremmed Cavaler.

En fremmed Cavaler
Steg af sin sorte Hest
Og tren i Kongens Sal;
Der var saa stor en Fest.

Den Herre paa sin Haand
En rød Karfunkel bar,

Hvis Mage Ingen saa,
Stærkt straalende og klar.

I Kongens Krone sad
Karfunklerne tilpas;

Men imod denne var
De som det matte Glas.

Og Kongen bød ham Guld
Og Land og Folk dertil;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0207.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free