- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
204

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

i

Men fra sin Ædelsten
Han dog ej skilles vil.

Da til sin Høvedsmand
Den Konge raaber vred:

»Bring mig den Herres Haand
Med samt Rubinen rød!«

Den Høvedsmand drog Sværd.
Til Mandens Haand han slaar —
I Cavalerens Sted
Den lede Satan staar.

Ild strømmer fra hans Bing,

Og Stenen voxer rød,

Indtil den slutter Slot
Og Drot ind i sin Glød.

Juatinus Kerner.

Gjøgen.

Hil dig, Løvsalens faure Gjæst,
Foraarets Sendebud!

Nu gjør dig Himlen Eeden lun,
Nu springer Skoven ud.

Naar Yolden dækkes af Viol,

Din vise Eøst naar hid;

Hvad Stjerne styrer dig din Vej ?
Hvem maaler dig din Tid?

Morsomme Fremmede! med dig
’ Jeg fejrer en Blomstringsstund
Og hører Lyd af sød Musik
Fra Fuglen i grønne Lund.

Smaadrengen, som at plukke gik
Sig Primler, glad i Hu,

Han studser ved den første Lyd
Og lærer dit Kuku.

Men sætter Ærten først sin Blomst,
Fra Dalen ses du fly;

Som aarlig Gjæst i et andet Land
Du priser en Vaar paany.

O du, hvis Hus er altid grønt,

Hvis Stemme altid blid!

Du har ej Sorrig i din Sang,

Ej Vinter i din Tid.

ø

O kunde jeg blot flyve, jeg!

Saa fløj vi begge fro

Hvert Aar den hele Jord omkring,

Vi Foraarsvenner to!

John Logan.

Det er dejligt at tænke sig.

Det er dejligt at tænke sig: hvor vi maa

hen,

Er vi vis paa at finde en Hjertenskjær,
Og at, fjernedes vi fra den elskede Ven,
Har vi blot at elske den, som er nær.
Vort Hjerte, som Ranken, leder
omkring,

Kan ej blomstre alene, vil gro, hvor det

vil,

Det vil favne den nærmeste vakreste

Ting,

Det kan slynge sig om og klynge sig til.

O den søde Trøst, at hvert Sted, hver

Stund

Findes altid en Ting, som er yndig og

kjær,

At vi, fjernet fra elskede Læber, kun
Har at elske de Læber, som komme os

nær!

Det var Skam, naar Blomster smile os

til,

Efter Eosen blot at søge og se,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0208.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free