- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
205

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og saa rig er jo Verden paa Øjne med

Ild,

Det var flaut at elske kun to eller tre.
Thi Elskovs og Paafuglens Vinger er

saa,

De er dejlige begge, men skifte Couleur,
Og hvor Skjønhed ny med Glands falder

Ere Elskovs Fjær ej de samme som før.

O den søde Trøst, at hvert Sted, hver

Stund

Findes altid en Ting, som er yndig og

kjær,

At vi, fjernet fra elskede Læber, kun
Har at elske de Læber, som komme os

nær!

Th Moore.

Harpens Oprindelse.

Man vil vide, at Harpen, jeg slaar for

min Mø,

Den var engang en Havfru, som sang

under Sø,

Og som sværmed hver Aften i Bølgerne

blaa,

For paa Stranden en Yngling, hun
elsked, at naa.

Hendes Elskov forsmaaedes, hun sukked

forladt,

Sine Guldhaar hun væded med Taarer

hver Nat,

Indtil Himlen med Ynk over tro
Elskovs Nød

Den skjøn Havfru gav Form af en
Strengeleg sød.

Endnu Kinden gav Smil, endnu Barmen

steg rund,

Da hver Søskjønhed svandt i den
klangfulde Bund.

Hendes Haar, hver en Lok, der af
Taarer var fuld,

Over Armene sænktes som Strenge af

Guld.

Deraf kom det, at Harpen sin Kjærlig-

heds Fryd
Sammenblanded saa længe med
Kummerens Lyd,
Til du, Elskte! har skilt dem og lært

hver især,

Er du fjern, tone Sorg, tone Lyst, er

du nær.

Th. Moore.

Lesbias Øje er af lid.

Lesbias Øje er af Ild;

Men Ingen ved, for hvem det brænder:
Pilene drive farligt Spil,

Hvorhen de sigte, Ingen kjender.

Hellere Noras Øjelaag

Jeg stirrer paa, de kjælne, tause;

Blik kun faa, men alle dog
Som et uventet Lyn forbause.

O min Nora Creina, du
Min bly, min fromme Nora Creina,
Skjønhed bar
Mangt Øjepar,

Men Elskov dit, o Nora Creina!

Lesbia klæder sig i Guld;

Men hendes Lemmer er forklemte,
Intet Fyld af Skjønheds Huld
Synes at staa, hvor Gud bestemte.

O, min Noras Dragt er let,

Den flagrer hen som Morgenduften,
Giver hver en Skjønhed Ret
At synke, svulme frit i Luften.

Ja, min Nora Creina, du

Min smagfuldsimple Nora Creina,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0209.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free