Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hvor for Bien et helt Aar staa dækket
Dug og Disk!
Hvor med kjælent Behag
Solen dvæler ved Jord,
Og en Nat er en Dag
I det tyndeste Flor;
Hvor blot Følelsen af, at vi aande, vi
er til,
Vejer op al den Lyst, ellers byde man
vil.
Der med Sjæle, saa rene som Olimaets
Luft,
Elsked vi som i Edens nyskabte Duft;
Don Balsam, den Glands, som fra
Skyerne faldt,
Sneg sig ind i vort Bryst, skabte
Sommer af Alt.
Med en Lidenskab, fri
For Fald sorti vort Løv,
Med et Haab, som en Bi
Svøbt i Blomsternes Støv,
Vort Liv skulde ligne en lang Dag af
Ild,
Og som Natten vor Død nærmes hellig
og mild.
Th. Moori’.
O, tvivl ej!
O, tvivl ej — du vil finde,
Nu gjør mig ingen Daarskab vild;
Fornuftens Vestalinde
Skal vogte Elskovs Ild!
Skjøndt dette Hjerte tidligt led,
Og fagre Hænder rysted mig,
Der faldt kun nogle Blomster ned,
Og hver en Frugt er gjemt til dig.
Tvivl derfor ej, Veninde,
Nu frister ingen Daarskab mig;
Fornuftens Vestalinde
Skal vogte Ilden, tændt af dig!
Og skjøndt min Sang ej stemmer
Til Lidenskab, saa føler jeg
Og mere dybt fornemmer
Den Salighed, jeg siger ej.
Vel Bien flyver fra og til
Og brummer om sit Frieri;
Men finder han den Blomst, han vil,
Saa er det med hans Brum forbi.
Tvivl derfor ej, Veninde,
Nu frister ingen Daarskab mig;
Fornuftens Vestalinde
Skal vogte Ilden, tændt af dig!
Th. Moore.
O, dette Øjekast —.se væk!
O, dette Øjekast — se væk!
Det Blik, den Trods, det Smil — tilgiv
Ha, det erindrer mig med Skræk
Om den, som var mit Alt, mit Liv!
Hun havde dette Hexesyn,
Jeg drak den Gift, som var deri;
Som du just sænked hun sit Bryn
—-Min Sands og Samling var forbi.
Af Elskov blev jeg halvforrykt;
Og dog hun sveg mig, sveg sin Ed.
Saa sødt bedrager Ingen — trygt
Jeg troede paa Bestandighed.
Smil derfor ej som hun, som hun,
Der kunde skuffe mig saa haardt!
Den blide Trods, det Blik vil kun
Igjen min Fatning røve bort.
Ses paa en Mund, som din saa sød,
Troldrunen, som behersked mig,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
