- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
211

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Dog nej, maaske en Tvivl har dræbt

den —

O, Cara! er der Tegn til Liv ?

Th. Moore.

Bort med det Suk, jeg drak,
berust.

Bort med det Suk, jeg drak, berust,
Af dine unge Læbers Konst!

Dog, nej — lad mig beholde det;

Det blev mit Hjertes Aandedræt,

Mit Liv er bygt paa denne Dunst.

Bort med det Kys, din Purpurmund
Troløs med Sandheds Ild har trykt!
Dog, nej — giv falsk mig Kysset kun;
Thi dør ej Sødmen paa din Mund,

Saa gjør den Andre rent forrykt.

Bort med de Eder, Dag og Nat
Min blinde Troskab fik af dig!

Dog, nej — lad dem bestaa endda;
De kunde skuffe Andre — ha,

Saa sødt, som de har skuffet mig!

Th. Moore.

Dismalmosen.

»De grov en Grav, for kold og sur
Til en Sjæl saa varm og tro;

Til Dismalmosen stod hendes Sind,

Paa dens Sø hver Nat ved Ildormeskin
Hun ror sin hvide Kano.

Hendes Ildormelampe jeg snart skal se,
Høre hendes Aareslag;

Langt og kjærligt skal vorde vort Liv,
Jeg skjuler Pigen i høje Siv
Den altfor brændende Dag.«

Til Dismalmosen gik hans Vej,
Igjennem det tykkeste Krat,

Hvor vredne Enebær Tornene sno,
Gjennem Mudder og Vand, hvor
Snogene bo,

Hvor aldrig en Pod var sat.

Og naar han sank paa Jorden hen,

Hvis Slummer kom i hans Blik,

Laa han, hvor den giftige Ranke lod
Om Natten dryppe sit skarpe Blod
Som tusind saarende Stik.

Ulvinden snuste hans Leje nær,

Og Slangen strakte sin Braad.

Han vaagned med Skræk op af sin

Drøm:

»O, naar skal jeg se den mørke Strøm
Og min Kjærestes hvide Baad?«

Han Strømmen saa, og en Ildkugle

fløj

Henover den sorte Sø —

»Min Kjærestes Lys, -velkommen!« han

sang,

Og langs med den øde Strandbred klang
Hendes Navn, den livløse Mø.

Han laved en Baad af Birkebark,

Saa satte han ud fra Strand.

Han fulgte den lysende Gnist saa rød;
Hans Baad, som en Pil fra Buen,

skjød —
Den kom aldrig mere til Land.

Indianeren tidt paa sit Jagttog ser
De henfarne Elskende to
I Midnatstimens dødstille Vind
Krydse paa Søen ved Ildormeskin
Og ro deres hvide Kano.

Th. Moore.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free