Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Men ak, ham har du rent forspildt dig,
Saasnart han siger Sandhed til dig!
Th. Moore.
Til en ostindisk Pige.
Er alle Pigebørn fra Solens Hjem
Forelskte, hede, flammefulde
—-Gaa! hun blev aldrig født blandt dem:
Fra Maanen steg hun ned, i Kulde.
Dog, Smelteblik! dit Himmelrum
Har ej blot Glands, har ogsaa Ild;
Og du, Kysmund! hvem er saa dum,
At tro dig blot for Toner til?
0, havde jeg en Gnist, et Lyn
Af dem, hvorved din Ganges koger,
At lue op det Tryllesyn,
Som heir forstenes mellem Taager!
Se dig i Brand — og synke, Mø,
I dine Arme, naar du brændte!
Jeg selv den Første til at dø
Paa Baalet, som jeg selv mig tændte!
Th. Moore.
Højt maa dale ned.
Højt maa dale ned,
Alt Stort er flygtigt, hør det!
Og alt Sødt, vi ved,
Naar det er sødest, dør det.
Hver en Knop, som faldt,
Hvert Haab, som blev til Smerte,
Det er Billeder paa Alt,
Som stemmer med vort Hjerte.
Højt maa dale ned,
Alt Stort er flygtigt, hør det!
Og alt Sødt, vi ved,
Naar det er sødest, dør det.
Skjænker Ny den Ro,
Der ender med at miste?
Kan et Baand du tro,
Som hvert Minut vil briste?
Bedre farne de,
Som dybt i Mørket vugges,
End, med Lys velsignet, se
Lys for evig slukkes.
Højt maa dale ned,
Alt Stort er flygtigt, hør det!
Og alt Sødt, vi ved,
Naar det er sødest, dør det.
Th. Moore.
Visdom, Daarskab og Skjønhed.
Visdom, Daarskab og Skjønhed en Dag,
Saa siges, var i et venskabeligt Lag.
Daarskab net
Gjorde Spring og Spræt;
Hans Hue den klang med Bjelderne ret.
Visdom tog
Med P>ækner sin Bog —
0, hvad der var morsomst, det gjætter
man let.
Skjønhed, som gjerne vil lade lidt klog,
Kikkede med i Visdommens Bog,
Indtil Daarskab sang:
»Se hid engang!«
Ved Synet hun kom til sig selv igjen.
Visdom sad
Og vendte sit Blad,
Og Ingen bemærked ham mer, stakkels
Ven.
Men Visdom blev nidkjær paa Daarskabs
Kaskjet:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
