- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
217

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naar Engle os forføre,

Hvem maa da ej synde?

Nannys Smelteblik

Var saa smukt som Nogens;

Kinden var saa bleg —

Hvis var Skylden? Bogens?

Nanny i grønnen Lund,

Hun plukked en Kjærminde,

Og hendes Kinder snart
Vil blive rosentrinde.

O de søde Tøse,

Listige, med Ynde!

Naar Engle os forføre,

Hvem maa da ej synde?

Louise, den Nonnelil,

Beder paa Knæ om Naade,

Af Andagt er hendes. Blik
Og af Henrykkelse vaade.

Hvis hendes fromme Bryst
Ej nænner at fordrive dig,

Hun deler gavmild Brøden
Med et: o Gud tilgive dig!

O de søde Tøse,

Listige, med Ynde!

Naar Engle os forføre,

Hvem maa da ej synde?

Th. Moore.

Se disse Kirsebær!

Se disse Kirsebær: engang yndige,

For længe i Solen prunked de Smaa,
Skjønhederne bleve for modne, for
myndige,

Og snart vil de visne, snart forgaa.

For dem den letfærdige Fugl med Lyst
Før hvæssed sit Næb til en Kjærligheds-

dyst;

Den gjør det ej mere, den er ingen Gaas,
At røre de runkne, naar friske kan faas.

O Gud, hvis jeg ikke moraliserte,

Hvor alle Piger da kom tilkort!

Din Rosenskjønhed, den adorerte,

Gjemt alt for længe, den visnede bort.
Foiund mig derfor det søde Hverv,

At frelse din Yndighed fra Fordærv —
Men uden Opsættelse! vær ingen Gaas:
Hvem sukker for Gamle, naar Unge kan

faas?
Th. Moore.

Naar fyldt af Glædens muntre
Kræfter.

Naar fyldt af Glædens muntre Kræftei
Dit Smil jeg blandt de Glade ser,
Skjøndt du paa mig det sødest hefter,
Mit synes det mig ikke mer.

Kun naar for mig i Løndom dine
De stille Taarer rinde smukt,

Saa føler jeg, at det er mine,

Og standser dem i deres Flugt.

Lad derfor ikkun Glæden tindre,

Naar Fri og Kolde er om dig;

Smil du til dem, som elske mindre,
Men gjem blot Taarerne til mig!

Paa JUrabjerget Sneen vover,

Truffet af Solens Straalepil,

Skjøndt den i Kuldens Lænke sover,
Blændende klar mangt muntert Smil.
Men, naar en dybfølt Straale rammer,
Hvis Ild sig ej bekjæmpe lod,

Saa tør det kolde Smil for Flammer
Og smelter i en Taareflod.

Fortryl derfor med Blik, som tindre,
De Glade, Kolde, Fri om dig;

Smil du til dem, som elske mindre,
Men’gjem blot Taarerne til mig!

Th. Moore.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0221.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free