- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
222

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

»Sidste Lædskning i et Bæger
Derme Fange række du!«

Ned i Kruset, som han holder,
Hormusan betænksom ser;

Ikke blot en flygtig Lædskning,

Livets fulde Haab han ser.

Dog, som angst for Sværdets Hug, han
Ser sig om og spørger kuns:

»Omar! er jeg tryg, indtil jeg
Denne Skaal har tømt tilbunds?« -

»Tøm den, du er tryg saalænge!

Jeg dig giver Ro og Rast;

Af en tørstig Læbe, ved jeg,

Tommes Bægeret i Hast.«

Men fra Munden, som alt følte
Duften af det friske Vand,

Hormusan med Kjækhed flytter
Skaalens lædskefulde Rand.

Kaster, som om han var bange,

At han holdt sin egen Død,
Drikkekarret imod Jorden,

Saa med Klang det sønderbrød.

Omar ser forundret paa ham:

»Slukte sig saa brat din Tørst?« —
»Nej, men det langt større Haab nu
Drager jeg af Bægret først.

Har du Sikkerhed mig lovet,

Til jeg tømte dette — se!

At jeg tømmer dette Bæger,

I mit Liv vil aldrig ske.«

Omar saa betænksom paa ham,

Paa det knuste Kar: »Jeg skrev,
Uden at jeg selv det vidste,

Altsaa dig et Lejdebrev.

Men det havde mange Vidner,

Og det er en hellig Sag;

Allahs Segl er sat derunder,

Hvem dit Liv er til Behag.

Tørstige! som Gjæst jeg rækker
Dig det andet Bæger; trygt
Kan du tømme det til Bunden,

Glad ved Livet, uden Frygt.«

F. RiicJcert.

Vidtdreven Kjærlighed.

Jeg elsker Alt; som har med dig en

Lighed —
Høstnattens Maane, Skovens Rosengren;
Den haarde Sten selv kysser jeg med

Andagt,

Fordi dit Hjerte er saa haardt som

Sten.

F. Riickert.

Den gamle Konge hviler i sit
Telt paa Sletten.

Den gamle Konge hviler i sit Telt paa

Sletten,

Men faar kun liden Ro, han vaager over

Retten.

Thi ringe gavner det, at Konger Love

give,

Naar de ej vaage over, at de fulgte

blive.

Hvor sjelden trænger ind til Kongers
Løndomskammer
De Undertryktes Raab og de Forfulgtes

Jammer!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0226.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free