- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
223

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Men han har gjort ved Hovedgjærdet af

sin Seng

En Klokke indadtil og udadtil en Streng

Og har bekjendtgjort: livo som Tryk og

Vold erfor,

Han skal kun nærme sig og trække
denne Snor.

Og hvergang nu for Kongens Øre
Klokken lyder,

Saa vaagner han og ved, hvad denne
Klang betyder.

Saa hjelper han til Ret, forvandler Ondt

til Gode

Og skaber Lykke i det Land, ham Gud

betroede.

Og mangen Mislighed har han saaledes

jevnet,

Og i en føje Tid har Klokken Ro ham

levnet.

Da, som til Hvile just han laa med stort

Behag,

Fornam han Klokkens Røst og
Strengens stærke Drag.

»Hvo er det Menneske, som saa
umenneskelig ringer?«
■—-»Det var et Æsel, Herre!« Budet Svar
ham bringer.

Et stakkels Æsel, allevegne ømt og

saaret,

Forgnavet og hudløst paa Boven og paa

Laaret.

Hans Tilstand raabte højt, han kunde
Ord undvære:
At ham var paalagt mer, end Ryggen
kunde bære.

God Røgt og Pleje bød ham Kongen
flux at give
Og lod som Lov for Landet den
Anordning skrive:

At Ingen maatte mer med Husdyr saa-

dan handle;
At Kongens Ro til Uro skulde sig
forvandle ;

Da han ej kunde Hvilens rette Sødme

smage,

Naar, om ej Mennesker, saa Dyrene dog

klage.

F. Riickert.

En Fattig boede i en trang og
ussel Vraa.

En Fattig boede i en trang og ussel

Vraa,

Han tænkte mangen Nat, strakt paa det
nøgne Straa:

»Mit Slid og Slæb er spildt,, vil aldrig

rigtig due,
Thi Armod bor usynlig hos mig i min

Stue.

Jeg gad nok se den Trold, jeg skulde
Tiden nytte,
Jeg vilde bede hende om, saasnart som
mulig flytte.«

Da saas en Glands, som naar de fjerne
Kornmod lyne,
Og i beskeden Pynt en Qvinde blev
tilsyne.

En flink Ungmø hun førte ved sin højre

Haand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free