- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
229

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Til to Svaler af Charles Sprague - Serenaden af Johann Vogl - Af Skjønt og Godt i fordums Dage af W. Waiblinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

I Skver finde Vej —
Jeg søgte Stjernerne paa Himlen.

Der var det Lyst
At juble sine Toner ud
Og ved Naturens Bryst
Tilbede kun Naturens Gud.

Charles Sprague.


*



Serenaden.


»Donna Laura, Donna Laura!
Hører I? en Cither klinger.
Det er Leonat, som eders
Yndighed sin Hyldest bringer.« —

»Ih, den Frække! tør han atter
Mig sin Serenade byde?
Ved han ej, hvor let hans Blod for
Don Guarinos Sværd kan flyde?« —

»Hør dog, hør dog, skjønne Laura!
Kan I modstaa Sangen længer?
Hør de bløde Elskovstoner;
Lad os aabne Gitrets Stænger!« —

»Nej, Duenna, vogt dig! Aldrig
Vil jeg saadan Daarskab øve.
Nej, kun bag Gardinets Folder
Lidt at spejde vil jeg prøve.« —

»Se, der staar han! Maanen skinner
Paa hans Klæder silkehvide;
Hvilken ung og herlig Ridder!
Træk Gardinet mer tilside!« —

»Nu, det ske! hvad kan det skade?
Intet vi i Grunden vove;
Leonat er jo alene,
Alle Folk i Huset sove.« —

»Se, han nærmer sig, han sukker!
Hvilken Bøn i Elskovssproget!
For at se ham desto bedre,
Lad os aabne Gitret noget!« —

»Nej! den Spøg var altfor dristig,
Ikke skal du mig forføre;
At vi aabned Gitrets Laase,
Kunde let min Onkel høre.« —

»Don Guarino? Ih, han sover
Efter Jagten haardt af Træthed.
Kun et Tryk — nok et — nu ser du,
Gitret aabner sig med Lethed.« —

»Ej, Duenna! ej, Duenna!
Altfor vidt er du alt gangen;
Jeg staar Fare for min Ære
Ved saa daarlig Lyst til Sangen.« -—

»Stille, stille! lad os lytte!
Hvad? hvad ser jeg? Riddren springer
Fra sit Sæde — Hjælp, Madonna!
Op i Træet han sig svinger.« -—-

»Hvad? i Træet her ved Vindvet?
O den mageløse Frækhed!
Raad mig, sig hvad skal jeg gjøre,
For at slippe fra hans Kjæklied?« —

»Ha, der er han! Ej, nu maa I
Selv bedst vide jer at hytte;
Midlertid vil jeg derude
Gaa paa Gangene og lytte.«

Johann Vogl.


*



Af Skjønt og Godt i fordums Dage.


Af Skjøndt og Godt i fordums Dage
Var mig en Æsel kun bleven tilbage,
Og saa alvorlig, saa sat var han,
Som Nogen i Verden være kan.


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0233.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free