- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
232

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Mønstringen ved Midnat af J. Ch. v. Zeditz - Tydske Folkeviser

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

De gamle Eskadroner,
De blodige Husarer.

Hjelmen sig om det hvide
Dødningehoved svinger,
Og Knokkelhænderne holde
De lange Sabelklinger.

Og ved den tolvte Time
Ses ud af Graven skride
Feltherren selv og langsomt,
Fulgt af sin Stab, henride.

Hans Dragt er uden Glimmer,
Hans Hat den er saa liden,
Og kun en spinkel Kaarde
Hænger ham ved Siden.

Maanen sin gule Lysning
Hen over Pladsen strækker,
Og Manden med Hatten den lille
Mønstrer de lange Rækker.

Der presenteres, skuldres,
Og Hæren defilerer;
Colonnerne forbi ham
Med klingende Spil marscherer.

Og Kredsen om ham slutte
Marschaller og Generaler;
Og til den Nærmeste af dem
Et Ord han sagte taler.

Det Ord gaar rundt, gjenlyder
Langs med den blanke Seine:
»Frankrig« hedder Ordet,
Feltraabet: »St. Helene«. —

Det er den store Parade
Paa Champs Elysées, Revuen,
Den døde Kejser holder
Ved Midnatstid i Byen.

J. Ch. v. Zeditz.

*



Tydske Folkeviser.


1.

Den afskyelige Kjæreste.



Nu kommen er min Sørgetid,

Den kom desværre nylig;

Hun, som mit Livs Klenodie var,
Finder jeg nu afskylig.

Mit Hjerte er som Jern og Staal,
En Ædelsten, som saarer.

Ak, var hun vidende derom,

Saa græd hun bitre Taarer.

Mig ynker Sol og Maane med,
Dertil den klare Stjerne;

De have jo den svævende
Lysthauge i det Fjerne.

Paa Glimmer og paa Funker hang
Min Hauge let i Lunden,

Og da jeg traadte tryg derind —
Som Moselys forsvunden.

Gud give, at jeg blot var død

I mine unge Dage,

Saa havde jeg ej saadan Grund,
Saa bitter Grund til Klage.

Her findes ingen kjølig Brønd,
Som lædske kan mit Hjerte,

Jeg har kun denne Taarestrøm,
Saa hed, saa strid af Smerte.

2.

Den lille Frits til sine Venner



Ak, havde jeg en Elskerinde,

Saa stor som jeg, en Liljevand!

Saa drømte jeg hver Nat om hende
Og ej om nogen Bussemand.

Ak, havde jeg en Elskerinde!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 13 23:25:38 2016 (www-data) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/aarestrups/0236.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free