Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- Anden Samling
- Tydske Folkeviser
- Efter Daumers „Hafis"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ak. havde jeg en Elskerinde!
Saa slukkede jeg Lyset kjæk
Og skulde nok til Sengen fmde
I Mørke uden mindste Skræk.
Ak, havde jeg en Elskerinde!
Ak, havde jeg en Elskerinde!
Vi skulde nok i Skole gaa;
Selv der, tror jeg, jeg kyssed hende,
Om Madam Grønbek saa derpaa.
Ak, havde jeg en Elskerinde!
Ak, jeg har ingen Elskerinde!
Dr Store tidt har fler end een;
Men Ingen skulde faa i Sinde
Nu, det er Jul, at gi’ mig en?
Ak, jeg har ingen Elskerinde!
*
Efter Daumers „Hafis".
1.
Hvad vil du jeg skal bede?
Hvad vil du jeg skal bøde?
Jeg er jo kun en Flue,
Der leder 0111 det Søde.
2.
Syng ej for mig om Himmeriges Sale
Og lad mig være fri for Præstens lange Tale;
En Kjætter er jeg og bekjender mig til Secten
Af rosenduftberuste Nattergale.
3.
Jeg stræbte længe være Sten
I Cellens Mørke, mellem Munke;
Hvad hjalp det, da af Stenen selv
Sprang Elskovs pludselige Funke?
Hvilken Glands i Himlens Stjerner!
Opad kun kan Aanden glædes;
Dagens Færd og Sorg hernede,
Jordens Liv maa tungt begrædes.
Bred, o Sjæl, din Ilimmelvinge,
Flyv til Edens lyse Bolig! —
Ve mig! Ve mig! Indespærret
Kan mig Flugten ej tilstedes.
Heller ikke vil jeg klage,
Heller ikke vil jeg flyve,
Om mig alle Stjerner vinked,
Som paa Firmamentet bredes.
Skjønhed, Elskov, alt det Bedste
Blomstrer, lever kun hernede,
Og det er kun Tomheds Glimmer,
Som hist oppe gyldent spredes.
Gjenskin kun af Jordens Lykke
Spejler sig i Himmelrummet,
Derfor gløder det saa prægtigt,
Og vort Blik af Længsel vædes.
For den Salighed, som hisset
Ud i Tomhedsdybden vinker,
Skal paa Jorden ej det mindste,
Mindste Rosenblad nedtrædes.
5.
Igaar jeg havde Skrupler,
Gik til min gamle — stop!
Ej Vert, men ægte Sjælehyrde
Og gav ham mine Griller op.
Han fører strax til Stalden
Ilvfert Faar, som fra den rette Vej
Og Kippens lune Stue
Har sig forvildet af hans Trop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0237.html
