- Project Runeberg -  Aarestrups samlede digte /
234

(1913) Author: Emil Aarestrup With: Otto Borchsenius
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anden Samling - Efter Daumers „Hafis"

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Han viste mig paa Bunden
Af Glasset, af det magiske,
Det »Klare uforfalsket,
Sandhedens rene Top.

Jeg saa, den fulde Visdom
Er kun i Nattergalens Slag
Og i den sagte Kurren
Af Duen, den forliebte Krop.

Jeg saa, den fulde Dybsind
Kun findes i det Brum,

Som Oldenborren surrer,

Der sværmer om en Liljeknop.

6.

Dybt i Nattens Mørke
Være Stævnemøde,

Være Elskovs Havn!

Paa et Sted, et øde,

Just i Midnatsstunden
Ræk mig Purpurmunden,
Tag mig Favn i Favn!
Jeg, som uden dig
Her i Solens Straaler
Som et Gjenfærd maaler
Bleg min Dødningvej —
Hist i Mørkets Timer,
Hvor det Midnat kimer,
Vender jeg tilbage,

Som i Livets Dage,

Og som Ungersvend,
Gaar af Graven ud
Paa dit Englebud.

7.

Dig ligne ved en Rosenknop
Faldt aldrig nogen Digter ind;
Thi aldrig havde nogen Knop
En Mund saa nydelig som din.

Ak, kun eengang lad din Læbe

— Var mit Ord til den Hjertelskte —
Nektarsød ved min sig klæbe!

Ellers maa jeg selv mig dræbe.

»Gjerne gjorde jeg det, gjerne,«
Svared hun, »naar ej jeg frygted,

At dit altfor hede Kys
Brændte sort min fine Læbe.«

9.

Hvo kan Verdens Malurt nyde,
Uden at han selv sig nøder?
Men jeg kjender et Par Læber.
Som den hele Verden søder.

10.

Ak, hvor har den sure Visdom,
Alderdom og Dyd tillige
Ødelagt mig mine Kræfter!

»Kom og sug«, den Elskte talte,
»Ungdomsdaarskab, Synd og Sødme
Blidt af Læbens Rosenrødme,

Blidt af Barmens Liljebæger
Og lev op med nye Kræfter!«

11.

Rosendejlig er min Glut,

Selv for Englene et Spejl,

Men hvad der er allerbedst,

Blind for mine mange Fejl.

12.

Hun slægter Cedertræet paa, saa rank
Gjør mig min Kistes Fjæl af Cederholt!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:45 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarestrups/0238.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free