Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 11-12 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

havde gjort det sidste Felttog med og rejst meget
i Kolonierne, en retsindig og varmtfølende Mand
»Forplantede til Amerikas Kyster ved Regeringens
Omsorg, siger De?« raabte han og sprang op. »Nej,
paa Grund af Regeringens Undertrykkelse er de
udvandrede! Paa Grund af Regeringens Tyranni maatte
de flygte til et den Gang ubeboet og øde Land, hvor
de var udsatte for Anstrengelser og Farer af
enhver Art, hvor de maatte kæmpe med de vildeste,
grusomste og listigste af alle Fjender... Nærede
ved Regeringens Omhu og Forudseenhed? Nej, til
Trods for Regeringens Ligegyldighed trivedes de.
Saa snart Regeringen begyndte at bekymre sig om
dem, lagde den sin Omhu for Dagen ved at sende
Mænd derover, som paa en eller anden Maade skulde
kommandere over disse Frihedens Sønner, Mænd,
der mulig vare Haandlangeres Haandlangere for
enkelte Medlemmer af dette Hus, som kun bleve
sendte derud for at udspionere Amerikanernes frie
Institutioner, for at fremstille deres Handlinger i et
falsk Lys og udbytte deres Flid... elendige
Personer ofte, som
maatte være
glade over at
være slupne bort
fra deres
Hjemland, inden de
faldt i Rettens
Klør. —
Skærmede og
forsvarede af engelske
Vaaben! Nej,
højmodig har
de grebet til
Vaaben, og
under al deres
anstrengende
Virksomhed har de
tappert kæmpet
for deres Land
..... Men glem ikke mine Ord: den Frihedens
Aand, som fra første Færd har gennemglødet
dette Folk, vil ogsaa i Fremtiden besjæle det.
Det er et Folk, som vaager nidkært over sin
Frihed , og som vil forstaa at forsvare den mod
ethvert Indgreb.«

Fig. 8. Isaac Barré (eft. Mal. af Hamilton).

Det høje Hus lod sig ikke bevæge af Barré’s
Tale; Pitt var syg, og Taleren fandt kun Støtte hos
enkelte Medlemmer. 27. Februar vedtog Huset
Stempelafgiftsloven med 250 Stemmer mod 50. Men
tre Maaneder senere kom hans Tale til New-York.
I et Nu blev den spredt i Tusinder og atter Tusinder
af Eksemplarer og vakte over alt i alle Stater den
mest levende Begejstring. Betegnelsen »Frihedens
Sønner« blev modtaget med Jubel af alle indfødte
Amerikanere.

Benjamin Franklin, den af alle højt ansete
Haandværker og Videnskabsmænd, var straks efter
Protestmødet i Boston af sine Landsmænd bleven sendt til
London for ved sin personlige Optræden at søge at
modvirke Stempelskattens Vedtagelse. Og i Haab
om at bringe denne indflydelsesrige Mand paa sin
Side, søgte Regeringen at anvende sit almindelige og
i Reglen med stort Held anvendte Bestikkelsessystem
og udnævnte ham til Generalpostmester i alle
Kolonierne, en af de mest indbringende Stillinger i
Landet. Men trods al Imødekommen og trods alle
Behageligheder fra Regeringens Side kunde han dog
intet udrette i Beskatningsspørgsmaalet. »Jeg har
lige saa lidt kunnet hindre Vedtagelsen af
Stempelloven,« skriver han
til en Ven, »som jeg
har kunnet hindre
Solen i at gaa ned.
Men eftersom den
nu er gaaet ned,
min Ven, og det
maaske kan vare
længe, inden den
staar op igjen, saa
lad os bruge
Natten, saa godt vi kan.
Lad os tænde vore
Lys. Med Flid og
Nøjsomhed kan vi
holde os længe oven
Vande endnu«.

Fig 9. Thomas Hutchinson. (Efter Maleri af Copley.)

Franklin mente
saaledes, at man for
Øjeblikket kom
længst med
Sagtmodighed og
Underkastelse. Men denne Opfattelse var ikke almindelig i
Kolonierne, og Meddelelsen om Stempellovens Vedtagelse
blev i Amerika modtaget med en umaadelig
Forbitrelse. Kirkeklokkerne ringede som til Lig, fra
Huse og Skibe vajede Flagene paa halv Stang som
Tegn paa Landesorg. I Byerne sendtes Løbesedler
ud med et Dødningehovede trykt i Stedet for
Stemplet med det kongelige Vaaben oven over den
forhadte Lovs Paragraffer og med Overskrift: Englands
Taabelighed og Amerikas Ødelæggelse.

Fig. 10. »Her skal Stemplet sættes«. Fra Boston Gazette and Country Journal. 1765.

I det ellers saa aristokratiske Virginia viste sig
det første revolutionære Udbrud. En ung, varmt
følende Patriot, en Advokat Patrick Henry, der lige
var bleven valgt ind i Forsamlingen paa Grund af
sin Opposition mod Regeringen, gjorde paa
staaende Fod, under det friske Indtryk af den
skæbnesvangre Nyhed, Udkast til fem Resolutioner i
oppositionel Retning og forelagde dem i Forsamlingen.
Under den voldsomme Debat, der rejste sig mellem
ham og de kongeligsindede,
udtalte han den
mindeværdige Sætning, der straks fløj
Landet rundt som et
bevinget Ord:

»Cæsar fandt sin Brutus,
Carl I sin Cromwell og
Georg III...«

Der rejste sig en vældig
Tumult.
»Majestætsforbrydelse!« raabte Formanden og
sprang op for at afbryde
Forhandlingerne.
»Højforræderi!«

Men Patrick Henry
fuldendte sin afbrudte Sætning og raabte med sin klare
Stemme:

»... Georg III burde se sig i Spejl!«

Stempelloven skulde træde i Kraft d. 6.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>