Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- I. Den Nordamerikanske frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Landsmænd, der betragtede ham som en Forræder mod
den gode Sag, end Engelskmanden Bernard.
Imidlertid drillede Soldaterne, som Hs. Majestæt
Kongen af England stadig havde den Fornøjelse at
underholde paa sin egen Bekostning i Boston, og
Byens Borgere hinanden efter bedste Evne. Der er
vel næppe Tvivl om, at Sædeligheden stod paa et
højere Trin i det under Puritanernes Kirketugt
opdragne Samfund end i Gammel-England, hvor det
kun var smaat bevendt med den. Og lige saa
sikkert er det, at Amerikanerne havde ikke ringe
Tanker om sig selv og deres egen Fortræffelighed.
De engelske Soldater, skriver Samuel Adams,
bestiller ikke andet end at trække paa Parade og drive
omkring i Gaderne, hvor de ved sine
Abekattestreger gør sig til Latter for Kvinder og Børn. De
føre et skammeligt Liv med Skrig og Skraal, og
vore stille Gader genlyder om Natten af deres drukne
Hyl. En Sværm Tøjter er fulgt med herover til
stor Forargelse for alle og endelig til Byrde for
Kolonien, saa vist som de alle ender paa
Fattiggaarden. Om Søndagen rider de Væddeløb paa
Fælleden og forstyrrer Gudstjenesten med deres
Yankee-doodle lige uden for Kirkedøren.
 |
Fig. 24. Lord North og hans Modstandere Burke og Fox
i Parlamentet. Efter en Karrikatur af James Gilbray. |
»Yankee-doodle« er Amerikanernes ældste
»Nationalsang«, om man vil. Melodien — en rigtig
Lirekassemelodi — skal stamme fra Carl I’s Tid og
oprindelig have været benyttet til en Smædevise
om Cromwell; før Spændingen begyndte mellem
Kolonierne og Moderlandet, havde den engelske
Militærmusik hver Søndag spillet Yankee-doodle som
en Opmærksomhed mod Kolonierne. Men nu
morede de engelske Soldater i Boston sig med at spille
Melodien og sætte Tekst til af deres eget Fabrikat,
og den var just ikke skikket til at glæde Yankeernes
Øren — Ordet Yankee stammer fra Indianernes Udtale
af English (engelsk) og benyttedes som Øgenavn for
Ny-Englands Beboere. — Her er en Prøve:
And Yankee doodle went to town
To buy a pair o’ trousers,
He could n’t get the tailor’s shop
For all the many houses.
(Og Yankee doodle gik ind til Byen
for at købe sig et Par Bukser,
men han kunde ikke finde Skrædderens Bod
paa Grund af alle de mange Huse.)
Hvad Under da, at Amerikanerne en Gang
imellem kunde tabe deres kristelige Taalmodighed og
prygle en ud, og saa havde man straks Spillet
gaaende. I Reglen maa man dog undres over, i hvilken
Grad de politiske Ledere forstod at holde den store
Mængde i Tømme. Men Soldaterne indskrænkede
sig ikke blot til at drille. En Aften overfaldt seks
Officerer James Otis og tilredte ham saa ilde, at
han hele sit Liv fik Mén deraf. Der blev tildømt
ham en Skadeserstatning paa 2,000 Pd. Sterling
(36,000 Kr.), men da Hovedmanden, en Toldbetjent
som skulde betale den, ydmygt bad om Forladelse
og erkendte sin Uret, afslog James Otis, siger
Amerikanerne, højmodig at tage mod en eneste Hvid.
Det kan nu hænde, at den Højmodighed laa nær
for Haanden. Det skulde vist have knebet haardt
med at faa 36,000 Kr. presset ud af en Toldbeljent.
Men Ophidselsen var i stadig Stigen.
En Dag i Februar 1770 gik en Mand, Richardson,
ned ad en af Bostons Gader. Han var ilde lidt som
en af Regeringens Spioner, og en Flok Skoledrenge,
som løb forbi ham paa Vejen hjem til
Middagsmaden, følte deres unge amerikanske Blod komme i
Kog ved at se ham. De sendte en Regn af
Skældsord efter ham og lod det desværre ikke blive ved
det. Der fulgte nogle Sten og nogle Hestepærer
med. Mr. Richardson skyndte sig hjem, det bedste
han kunde, stadig forfulgt. Og under Vejs blev han
enig med sig selv om, at dette skulde have en Ende.
Da han kom hjem, greb han en Pistol, stødte
Vinduet op og fyrede paa maa og faa ud i Luften.
En lille Dreng blev dræbt og nogle andre saarede.
Men saa retfærdige var de amerikanske Dommere,
at de — efter at have dømt Manden skyldig i
Mord — benaadede ham paa Grund af de særlige
Omstændigheder; og det var dog ellers en Tid,
hvor man lod en
Mand dingle for en
Ubetydelighed.
 |
Fig. 25. Paul Revere Efter en
Blyantstegning af St. Mémin. |
Denne Begivenhed
havde naturligvis sat
ondt Blod hos
Befolkningen i Boston. I de
første Dage derefter
var der stadig
Sammenstimlen paa
Gaderne, og mere end
én Gang var det
nærved at komme til et
Udbrud. Guvernøren
gjorde intet for at
berolige Sindene, og
den 5. Marts gik det
løs. En Masse
Mennesker havde samlet
sig uden for Kasernen i Brattle Street og begyndte
ud paa Aftenen et livligt Skænderi med Soldaterne.
Disse gav Svar paa Tiltale, og da Byens Folk gik
over til Angreb, overdængede dem med Sneboldte
og gik dem paa Livet med lange Kæppe, slog
Soldaterne fra sig med deres Geværkolber. En behjertet
Officer, Kaptajn Preston, kom imidlertid til og
beordrede sine Folk ind i Kasernen, og dermed skulde
man tro, at den Bataille var forbi.
Men da begyndte pludselig Klokken i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0021.html
