Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 37-38 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Den 17. November kom der Meddelelse om, at
Te-Skibene var under Opsejling. En Deputation fra
et af de stadig
afholdte
Borgermøder i Faneuil Hall
opfordrede under
Ledelse af Samuel
Adam endnu en
Gang Kompagniets
Agenter til at
frasige sig deres
Bestilling. Paa deres
gentagne bestemte
Afslag opløste
Borgermødet sig med
ét, uden nogen
Erklæring om, hvad
man videre agtede
at gøre. Boston
kunde ikke gøre
mere paa egen
Haand, den fælles
Fare maatte afværges i Fællesskab af alle Koloniens
Byer.

Fig. 28. Charles Fox. Efter Portræt af John Opie.

Nogle Dage senere traadte Medlemmer af de
samvirkende Udvalg sammen fra de nærmeste Byer. De
vedtog først, at Teen under ingen Omstændigheder
maatte komme i Land, og afsendte dernæst følgende
Skrivelse til Koloniens øvrige Byer. Den Tone, der
gaar igennem den, er betegnende for Amerikanernes
hele Optræden.

»Brødre, vi staar nu over for det afgørende
Spørgsmaal: skal vi roligt blive siddende og finde os i at
denne og en hvilken som helst anden Byrde, som
vor Modstander finder passende at lægge paa os,
eller skal vi rejse os og — som det sømmer sig frie
Mænd — gøre Modstand mod dette og ethvert andet
Forsøg paa at ødelægge os? I denne yderst vigtige
Sag beder vi eder sige, hvad I mene.«

Ikke blot fra
Massachusetts Byer men fra mange af
de andre Kolonier kom der
det Svar paa Spørgsmaalet, at
alle vil vove Liv og Velfærd
for at bevare de nedarvede
Rettigheder. »Vor eneste
Frygt er«, skrev Borgerne i
Philadelphia, »at I skulde
vakle. Vor Herre give jer
Kraft og Standhaftighed til at
frelse vort Lands Frihed.«

Søndag den 28. November
løb det første af Teskibene,
Fuldriggeren »Dartmouth«, der
tilhørte en Købmand i
Boston, Francis Rotch, ind i
Havnen. Medlemmerne af det
korresponderende Udvalg
traadte straks sammen,
forhandlede med Skibets Reder
og fik af ham Løfte paa, at
det ikke skulde blive
indklareret før Tirsdag, samt fastsatte
et Massemøde til næste Dag. Fem tusind Mennesker
samledes om Mandagen og følgende Dage i Gamle
Syd-Kirke og vedtog enstemmig, at »Dartmouth« skulde
sendes tilbage til England med hele sin Ladning.
Kaptajnen blev underrettet om, at han selv maatte
staa inde for Følgerne, hvis noget som helst af
Ladningen blev bragt i Land, og 25 væbnede
Borgere blev sat til at holde Vagt ved Stranden Nat og
Dag. Agenternes Forslag om at losse Teen op i
Toldbodens Pakhuse og deres Forsikring om, at der
intet af den skulde komme i Handelen, blev afvist.
Guvernørens Opfordring til Mængden om at skilles
og til at afholde sig fra »yderlige Ulovligheder«,
saafremt de vilde undgaa at betragtes som Oprørere,
blev mødt med Piben og Hyssen, og Borgerne
erklærede sig rede til med Magt at modsætte sig
ethvert Forsøg paa at bringe Teen i Land.
Udkigsposter blev anbragt i Kirketaarnene, ridende Il-Bud
holdtes parat med opsadlede Heste, og paa alle
Højderne sattes Bavner op, rede til at tændes og
kalde Folk til Hjælp langt inde fra Landet. I Løbet
af Ugen kom de to ventede Skibe og ankrede op
ved Siden af »Dartmouth«, lige ud for Griffins Værft
ved Pearl street (pørl strit, Perlegaden).

Det gjaldt for Amerikanerne, at Tiden ikke løb
fra dem. Thi i Følge Havnevedtægterne skulde ethvert
Skib have oplosset sin Last i Løbet af 20 Dage fra
Ankomstdagen. Hvis ikke dette var sket, skulde
Ladningen losses af Toldvæsenet. Hvis nu
»Dartmouth«, som var kommen først, ikke var stukket i
Søen og havde sat Sejl for England inden Fredag
den 17. December ved Solopgang, vilde
Toldbetjentene gaa i Gang med at losse den, og dette vilde
være Signal til Oprør. Men Amerikanerne ønskede
ikke noget i Retning af Oprør. De vilde kun gaa
frem med lovlige Midler, og den eneste Maade, det
lod sig gøre paa, var at faa »Dartmouth« bort, før
Toldvæsenet i følge sine Forskrifter havde den Pligt
at sætte sig i Virksomhed.

Fig. 29. Charleston i 1778. Efter en Tegning af T. Mellish.

Det var nu imidlertid lettere sagt end gjort. Thi
intet Skib maatte forlade Havnen uden et
Udklareringsbevis fra Toldinspektøren eller et Pas fra
Guvernøren, hvilket under de foreliggende Forhold

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>