Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 49-50 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

begge Sider. Kun Vejen tilbage stod aaben, og den
maatte han slaa ind paa.

Men bag hver Busk langs Vejen, bag hver Sten,
i hvert Træ sad der Minutmænd. De mylrede frem,
som en engelsk Officer sagde, saa man skulde tro,
de var faldne ned
fra Himlen —
allesammen Folk,
der med en sikker
Haand og med et
meget skarpt Øje
sendte den ene
dødbringende
Kugle mod
Englænderne efter den
anden.
Tilbagetoget blev til en vild
Flugt, og Korpset
vilde være
bleven aldeles
oprevet, om ikke der
var blevet sendt
et Hjælpekorps
med Artilleri ud
fra Boston for at
optage de Flygtende, som — da de foreløbig vare
komne i Sikkerhed — kastede sig ned paa Jorden med
Tungen hængende dem ud af Halsen ligesom paa
Hunde efter en Jagt. Men Hjælpekorpset maatte
ogsaa flygte, og hele Styrken havde paa et hængende
Haar maattet overgive sig lige uden for Bostons Porte.

Fig. 40. General Horatio Gates. Efter Kobberstik i Harward Universitetet.

Virkningerne af denne Dags uregelmæssige
Fægtning, der kostede Amerikanerne 93 Døde og
Englænderne 273, var ganske overordentlige. Selvfølelsen
voksede ved Tanken om, at Landeværnet havde
bibragt de regulære, uddannede Tropper et saadant
Nederlag, at det nær var endt med fuldstændig
Tilintetgørelse. Men størst Betydning havde det dog, at
man havde set, med hvilken Hurtighed Landeværnet
kunde give Møde, selv fra de fjerneste Egne. Før
Solen gik ned, var der kommet Mænd til Valpladsen
fra 23 forskellige Byer. En Afdeling mødte lige
tidsnok til at tilføje Fjenden det sidste Nederlag efter at
have marcheret fire stive Mil[1] i fire Timer. Mænd,
der indtog Stillinger som overordnede Officerer, gik
bag deres Plov 25 Mil fra Lexington, da Budskabet
kom om Fjendens Fremrykken. De lod Ploven staa
sprang paa deres Heste og styrtede af Sted for ikke
at komme for sent. Mandskabet blev ved at strømme
til, og den 21. April var Gage belejret i Boston By
af en Hær paa 16,000 Mand.

I England var man imidlertid blevet misfornøjet
med, at Guvernør Gage ikke havde indfriet sine noget
uforsigtige Løfter om hurtig at faa Bugt med
Amerikanerne. I Marts 1775 besluttede Regeringen at lade
ham afløse af General William Howe (Portræt Sp.
39), og sætte en Troppestyrke paa 10,000 Mand
med Undergeneralerne Sir Henry Clinton og John
Burgoyne til hans Disposition, medens hans Broder
Richard Lord Howe (Portræt Sp. 39) blev Admiral for
den til Amerika bestemte Flaade. Det var, som Lord
North udtrykte sig, et Symbol paa hans fremtidige
Politik over for Kolonierne: altid at sende dem
Oliegrenen (Fredens Tegn) tillige med Sværdet. De to
Chefer Howe repræsenterede i delte Tilfælde
Oliegrenen paa Grund af Amerikanernes Forgudelse af
deres tredje Broder, Lord Howe, der havde fundet
Heltedøden under den sidste Krig.

Men denne Frase var samtidig et kun altfor
karakteristisk Udtryk for Regeringens Vaklen. Thi den
vidste ikke selv, om den skulde gaa frem med
Oliegrenen eller med Sværdet. Dens Fremfærd over for
Franklin, der nu paa syvende Aar opholdt sig i
London, var i saa Henseende meget betegnende. Den
fik sat igennem, at det blev ham forment i Overhuset
at give en Forklaring om Sagernes Stilling og
Udvikling i Kolonierne og føre et Forsvar for
Philadelphia Kongressen og dens Optræden. Men samtidig
søgte den dog underhaanden Hjælp og Bistand hos
den samme Mand, som den officielt lukkede Munden
paa. Medens den snu Diplomat snart indsaa, at
Kongens Fordringer om Underkastelse under hans
absolute Myndighed var uforenelige med
Amerikanernes Fordringer om frit Selvstyre, og medens han i
Marts pakkede sin Kuffert og sejlede hjem til sine
Landsmænd, troede Lord North at have løst Knuden.
Samtidig med at det yderst populære Navn Howe
skulde give den nye Guvernør og den nye Admiral
en personlig Indflydelse, som de tidligere Guvernører
ganske havde manglet, haabede han ved Løfter om
Begunstigelser at bringe Kolonien New York ganske
over paa Regeringens Side.

Fig. 41. General Philip Shuyler. Efter Maleri af Trumbull.

Hs. britiske Majestæts Ministre kunde derfor ikke
tro deres egne Øren, da der kom Budskab om, at
engelske Linietropper var blevet slaaet af de foragtede
amerikanske »Bønder«, og om at selve Skødebarnet New
York udtalte sin Misbilligelse af Guvernørens krigerske
Optræden med Tilkendegivelse af, at væbnet Magt
aldrig vilde kunne bringe Amerikanerne til Lydighed
overfor Parlamentets uretfærdige Bestemmelser.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>