Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 63-64 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til at fange Ræven i Saksen havde han aldrig haft.
Hele den amerikanske Hær kunde være taget til
Fange, sukkede han, og Krigen dermed afgjort. Ja,
om blot ikke Washington havde været ham for
hurtig og for klog og han selv maaske lidt for magelig.

Den 15de September gik han, med sin store
Overmagt og med Støtte af Flaaden, fra Long Island over
til New York. Den lille amerikanske Besætning
rømmede Byen med Tab af sine Kanoner og trak
sig tilbage til Hovedarmeen ved Haarlem. Flere
Gange søgte Howe at falde den i Ryggen, men
Washington var ham for hurtig og trak sig stadig
tilbage mod Nord. Den 16 September afslog han et
Angreb ved Haarlem, den 28. Oktober et andet paa
White Plains, og to Dage efter tog han en saa fast
Stilling ved North Castle, at Howe ikke kunde tænke
paa at fordrive ham derfra.

I Stedet for at iværksætte del planlagte Tog mod
Nord op ad Hudsonfloden og sætte sig i Forbindelse
med de engelske Garnisoner i Canada, besluttede
Howe nu at vende sig mod Syd og gøre et Angreb
paa Philadelphia, den »oprørske Hovedstad«.
Derved vilde uden Tvivl Washington blive lokket bort
fra sin gode Stilling ved North Castle, og maaske
kunde man saa faa Held til at genoprette, hvad der
var bleven forsømt ved Brooklyn.

Det faldt sikkert ikke Washington ind at lade Vejen
til Philadelphia staa aaben for General Howe. Men
Nord paa truede Englænderne stadig med et Indfald
fra Canada, og den tilsigtede Forening af de to
fjendtlige Korpser mod Nord og mod Syd, langs
Hudsonfloden, maatte for enhver Pris undgaas.

Fig. 51. Kort over den sydlige Del af Krigsskuepladsen i 1776—77.

Et Stykke Nord for New York holdt
Amerikanerne de to Forter Lee og Washington besat. Det
havde hidtil været anset for givet, at disse Forter,
hvoraf Fort Lee laa paa den vestlige Side af
Hudsonflodens (New Jersey Siden) medens Fort Washington laa
lige overfor paa den østlige Bred, vilde være i Stand
til at beherske Floden og — selv om New York ved
dens Munding var faldet i Englændernes Hænder —
forhindre engelske Skibe i at sejle op ad Floden.
Men Washington havde efter at have rømmet New
York gjort den ubehagelige Opdagelse, at denne
Antagelse ikke holdt Stik, og havde givet Ordre til,
at Fort Washington skulde rømmes; thi han fik nu
Brug for alt det Mandskab, som han kunde samle.
For dog at være sikker paa Nordkanten, sendte han
General Heath med 3000 Mand op til Peekskill med
Ordre til at befæste det vigtigste Punkt, West Point,
ved Hudsonfloden, hvorfra et Angreb Nord fra vilde
kunne mødes. General Lee lod han med 7000
Mand blive staaende ved North Castle med Ordre til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>