Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 65-66 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

nøje at følge Howes Bevægelser og støde til
Hovedarméen, om Englænderne skulde synes ham at
blive Overgeneralen (Washington selv) for
overvældende. Selv gik han med 5000 Mand over
Hudsonfloden, paa New Jerseys Grund, for at kaste sig
imellem den fremrykkende General Howe og den
truede Hovedstad.

Hvis Washingtons Ordrer var blevet fulgt, vilde
Howe stadig have haft en kampberedt Hær paa
10—12,000 Mand foran sig paa Vejen til Philadelphia,
og i Ryggen paa sig, om han havde forandret sin
Plan og igen var gaaet nordover. Men ulykkeligvis
fandt Kongressen nu paa ogsaa at tage sig af de
militære Sager og sendte Ordre til Kommandanten i
Fort Washington, at dette Fort under ingen
Omstændigheder maatte opgives. Da derfor General Howe den
16. November rykkede frem, opfordrede Fortet til at
overgive sig og udtalte, at han — saafremt det ikke
gav sig godvillig — vilde lade hele Besætningen
springe over Klingen, bad den uforfærdede
Kommandant ham komme og tage det. Overfor Howes
femdobbelte Overmagt var det dog ikke muligt at holde
Stand i Længden; efter nogle Timers hidsig Kamp
var Værkerne skudt sønder og sammen.
Besætningen, 3000 Mand, overgav sig nu, og store
Beholdninger af Vaaben og Krudt faldt i Sejrherrernes
Hænder. Den menneskekærlige Howe tænkte ikke
et Øjeblik paa at gøre Alvor af sin Trusel, men de
tyske Lejetropper gav sig paa egen Haand til at slaa
de værgeløse Fanger ned efter Overgivelsen.

Fra det lige overfor liggende Fort Lee var
Washington Vidne til dette Resultat af Kongressens
Indgriben paa Krigskunstens Omraade. Folk, som den
Dag saa’ ham staa og stirre over mod Fortet, hvor
Hesserne nedsablede hans Landsmænd, fortalte siden,
at Taarerne strømmede ham ud af Øjnene, og at
hans Bryst arbejdede tungt og voldsomt, men under
Taarerne og under de undertrykte Suk blev hans
Træk mere jernhaarde end nogen Sinde.

Fig. 52. Washington gaar over Delaware den 26. December 1776.

Og nu kom der Tider, da hans Mod og
Udholdenhed skulde staa deres Prøve. Dagen efter den
ulykkelige Begivenhed, der bragte en Tredjedel af
Washingtons Hær i engelsk Fangenskab, sendte han
Ilbud til General Lee i North Castle om ufortøvet
at støde til ham med sine 7000 Mand. General
Charles Lee (Portræt Sp. 40) var engelsk født og
engelsk Officer men havde som Eventyrer og
Lykkeridder tumlet sig rundt i Europa og var draget til
Amerika, da han vejrede Bytte her. En fræk,
overmodig, stortalende Soldat, der som uddannet
Krigsmand saa’ haanligt ned paa Amerikanernes
Landeværn, og med en utrolig Evne til at drage Fordel af
og pynte sig med andres Bedrifter. Han havde følt
sig meget tilsidesat ved ikke at blive valgt til
Overgeneral, og havde alle Vegne ved løgnagtige Rygter
og fordrejede Fremstillinger søgt at svække
Kongressens og Befolkningens Tillid til Washington. Nu
søgte han paa alle Maader at give det Udseende af,
at Fort Washington var gaaet tabt ved
Overgeneralens Uduelighed, og da der den 17. November kom
Ordre til ham om at støde til Overgeneralen, lod
han, som om han misforstod den. Var først
Washington overmandet, dræbt eller fangen, vilde han
blive Nummer et, og saa skulde han snart faa indledet
Underhandlinger med General Howe og ikke glemme
at mele sin egen Kage.

Medens Washington saaledes blev ladt i Stikken
af den, han nærmest skulde kunne stole paa, maatte
han stadig og med Hurtighed trække sig tilbage.
Den 19. November sendte Howe Lord Cornwallis
(Portræt Sp. 43) over Hudson Floden med 5000
Mand. Fort Lee blev rømmet i størst mulig Hast, og
Washington — der sendte Bud paa Bud til General
Lee om Undsætning — gik først til Newark og derfra til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>