Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 / 71-72 (1899) Author: H. C. Bering Liisberg Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Belønning 100 Acre d. e. omtrent 73 Tdr. Land.
Samtidig fik Washington overdraget næsten diktatorisk
Magt.

Meddelelsen om denne Kongressens
Kraftanstrengelse kom til England omtrent samtidig med
Underretningen om, at Frankrig hemmelig understøttede
Koloniernes Rejsning. Det var af yderste Vigtighed
for den engelske Regering at forhindre et Forbund
mellem Amerika og Frankrig; men det var en tydelig
Sag, at et saadant
snart maatte komme
i Stand, med mindre
der blev tilføjet de
oprørske Kolonier et
saa alvorligt Knæk,
at Frankrig maatte
miste Lysten til at
tage sig af dem. Det
var nu ogsaa
endelig paa
allerhøjeste Tid, thi i de to
Aar Fjendtlighederne
havde varet, havde
Englænderne ikke
vunnet andre Fordele end
Besættelsen af New
York. Da Sommeren
1777 stod for Døren,
besluttede Regeringen
at gøre Alvor af sin
gamle Plan at skille
Ny-England fra de
andre Stater ved at
sikre sig
Herredømmet over
Hudsonfloden og Søerne Nord
for denne op til
Canada.

Det var denne Vej,
man alt var slaaet ind
paa Aaret i Forvejen.
Tre Orlogsskibe var i
den Anledning blevet
sendt fra England til
St. Lorenzfloden og
op ad den, saa langt
den var sejlbar, lige
til Strømfaldene. Her
blev de enkeltvis
skilt ad og de enkelte
Dele baaret og kørt
over Land til St.
Johns og dèr sat
sammen igen. I Montreal
blev der bygget 20 Kanonbaade og over 200 flade
Transportfartøjer, der skulde føre den engelske Hær
paa 12,000 Mand gennem Champlain-Søen i den
nordlige Del af Staten New York og ned til det af
Amerikanerne besatte Fort Ticonderoga.

Fig. 54. Kart over den nordlige Del af Krigsskuepladsen.

Men imens havde Benedict Arnold ikke været
ledig, og inden den engelske Guvernør i Canada,
Sir Guy Carlton, var klar til at stikke i Søen, laa
han ved Valcour-Island — omtrent midtvejs i
Champlain Søen — med en lille Flaade paa tre
Skonnerter, et Par Slupper, Galejer og Pramme, alle byggede
i Sommerens Løb ved Søens skovklædte Bredder.
Hvad Skibe, Bemanding og Bestykning angaar, var
den engelske Flaade den amerikanske betydelig
overlegen, men Benedict Arnold havde svoret, at volde
Fjenden saa megen Besvær, som han paa nogen Maade
formaaede. Thi Adgangen til Hudsonfloden maatte i
hvert Fald sælges saa dyrt som muligt.

Den 11. Oktober 1776 nærmede Sir Guy Carltons
Flaade sig, og for første Gang blev der vekslet skarpe
Skud mellem engelske
og amerikanske Skibe.
Kampen blev haard
og standsede først
med Aftenens Komme.
Medens Englænderne
gik i Gang med at
stoppe Grundskud og
foretage midlertidige
Reparationer paa
deres haardt medtagne
Skibe, benyttede
Arnold den disede Nat
og satte alle Sejl for
at naa ned til Crown
Point. Men Vinden
var kun svag, og de
udmattede Søfolk, som
havde kæmpet hele
Dagen, maatte nu
arbejde ved Pumperne
samt ro og varpe hele
Natten. En Dags
Sejlads nordenfor Crown
Point blev de
indhentet af den engelske
Flaades tre største
Skibe; Arnold gav de
andre af sine Fartøjer
Ordre til at søge at
slippe bort, medens
han selv med sin
Skonnert modig optog
den ulige Kamp. Efter
fire Timers Forløb,
da hans Skib var
gennemhullet som et
Sold og Dækket saa
fuldt af faldne, at de
tiloversblevne knap
kunde røre sig, antog
han, at Resten af hans
Flaade havde faaet
Forspring nok. Han
satte derfor sit Fartøj
op paa Stranden i Udløbet af en lille Elv, hvor
Mandskabet kunde komme i Land, stak Ild paa det, med Flaget
højt i Top, og gik med sine Folk, mens Skibet
brændte til Vandgangen, gennem de tætte Skove til
Crown Point, hvor Mandskabet fra de andre Skibe
alt var kommet i Land. Alle naaede de nu i
Behold til Ticonderoga. Et Par Dage senere viste Sir
Guy Carltons Tropper sig foran Fortet, men
Guvernøren mistvivlede om at kunne udrette noget saa
sent paa Aaret og gik tilbage til Canada.

General Arnold havde ved sin Dristighed og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>