Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Den Nordamerikanske frihedskrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DEN NORDAMERIKANSKE FRIIIEDSKRIG
den første Plads i sine Landsmænds Hjerter«. — Den
amerikanske Frihedskrig havde hidtil kun været ført
i Amerika og paa et forholdsvis lille Omraade.
Nu, efter at Frankrig havde stillet sig ved Siden af
Kolonierne, brød den løs over hele Jorden, hvor
Englændere og Franskmænd stødte sammen. Men
Amerika var dog stadig dens Brændpunkt.
Af den amerikanske Hær, der — atter en Følge
af Kongressens Forsømmelighed og Mangel paa
administrativ Evne — aldrig naaede den Størrelse af
80,00Q. Mand som vedtaget Aaret i Forvejen, stod ca.
20,000 Mand under Gates ved Saratoga og ca. 15,000
Mand under Washington i den stærkt befæstede Lejr
ved Valley Forge. Til Trods for alle de Lidelser, som
Hæren lier havde gennemgaaet i Vinteren 1777 — 78,
rykkede den dog, mere krigsberedt end nogen Sinde
før, i Marken, da Foraaret kom. Thi den havde først
nu lært rigtig at eksercere af en af Frederik II’s
Stabsofficerer, General von Steuben, og kunde nu
udføre alle mulige Øvelser, ja endog gaa paa med
Bajonetten.
Men ulykkeligvis havde Washingtons Hær faaet
en Forøgelse, som den hellere havde maattet være
foruden. General Charles Lee, der var bleven fanget
af Englænderne Aaret i Forvejen, blev nu udvekslet
og kom tilbage til Hæren. Washington kendte, men
ikke tilstrækkeligt, hans træske og underfundige
Karakter. Han anede saaledes ikke, hvad først 80 Aar
senere er bleven opdaget gennem et Fund af gamle
Breve, at det var Charles Lee, der, for ikke at blive
hængt som Desertør, havde sat sig i Forbindelse med
General Howe og anvist ham at gaa imod
Philadelphia. Det var saaledes Lee, der som Forræder mod
den amerikanske Sag ganske imod sin Vilje var
kommen til at gavne den i Stedet for at skade den.
Da Franklin i Paris fik Meddelelse om, at
General Howe havde taget Philadelphia, sagde han
roligt: Det er snarere Philadelphia, som har taget
General Howe. Thi det var ikke saa let en Sag at
slippe derfra igen. Howe opdagede efterhaanden, at
det var et daarligt Raad, Lee havde givet ham, og
besluttede sammen med sin Efterfølger — thi han
selv maatte tage til England for at forsvare sin
Krigsførelse — Sir Henry Clinton i Juni 1778 at rømme
Byen. Washington gjorde sig fra Valley Forge rede
til at forfølge Englænderne. Det var første Gang
han skulde møde dem med lige Styrke. Men i Slaget
ved Monmouth den 28. Juni, hvor de to Hære stødte
sammen, opdagede den unge Lafayette, der altid med
Troskab stod paa Washingtons Side, at Lee undlod
at udføre de ham givne Ordrer og øjensynlig med
Forsæt søgte saa meget som muligt at bringe
Forstyrrelse og Uorden i Washingtons Slagplan.
Washington selv blev straks tilkaldt og beholdt, trods
Lees pludselige og uden Grund iværksatte Tilbagetog,
Valpladsen, men Dagen — som kunde og burde have
endt med den engelske Hærs Tilfangetagelse — endte
paa Grund af Lees Forræderi kun med et Nederlag
for Sir Henry Clinton. Det var dog altid en Trøst
for Washington, at han blev af med Forræderen, idet
Lee blev stillet for en Krigsret og afsat.
Var end Sejren ikke bleven saa fuldstændig, som
den under andre Forhold havde kunnet blive, maatte
Englændernes Tilbagetog fra Philadelphia dog regnes
for en afgørende Vinding for Amerikanerne. Nu op-
muntredes de yderligere ved Budskabet om, at en
fransk Flaade paa 12 Linjeskibe og 6 Fregatter,
under Kommando af Grev d’Estaing og medførende
en Hjælpehær paa 4000 Mand, nærmede sig Amerikas
Kyster.
Efter at have rømmet Philadelphia trak Clinton
sig tilbage til New York. Denne By og Rhode
Island med den lille By Newport var nu de
eneste Steder, Englænderne havde inde i deres gamle
Kolonier. Paa Rhode Island huserede den brutale
engelske General Prescott og bragte den amerikanske
Befolkning til Raseri. Da den franske Flaade i 1778
Fig. 62. George Washington. Malet af Gabr. Stuart. Kobberstik
af James Heath 1797.
var kommen paa Højden af New York og havde
faaet Forbindelse med Land, blev det aftalt at gøre
et Angreb paa New York, Franskmændene fra
Søsiden, Amerikanerne fra Land. Men de amerikanske
Lodser erklærede, at de franske Linjeskibe ikke
kunde gaa over den Sandbarre, der laa uden for
New Yorks Havn. Altsaa maatte denne Plan
opgives ; i Stedet aftaltes der da et Anfald paa Newport.
Men medens Amerikanerne under General
Sulli-wan begyndte at rykke frem og besætte Højderne
paa Øen, og medens Grev Estaing var i Færd med
at sætte sine Tropper i Land, dukkede de hvide Sejl
105
90
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
