Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DEN FRANSKE REVOLUTION
et Dyr, man kunde læsse alle Byrder paa. Og ingen
syntes for Alvor at tænke paa, at dette taalmodige,
slidende og slæbende Lastdyr en skønne Dag kunde
kaste Byrderne af sig og ikke blot knurre og vise
Tænder, men blive omskabt til det blodigste Vilddyr.
Den store Arbejderbefolknings Vilkaar i Byerne
var ikke bedre end Bøndernes paa Landet, og
Arbejdsmanden maatte af sin ringe Ugeløn betale Afgift
i samme Forhold som Jordbrugerne eller Vinavlerne
og led i sit usle Tagkammer lige saa megen Nød
som disse i deres Hytter. Men inde i Byerne var
Folk klumpede sammen; de havde her deres egen
Elendighed i endnu højere Grad for Øje, afspejlet
som den var i Naboers og Genboers og forøget med
Byens Smuds og urene Luft (Fig. 77). Bliver alle disse
Mennesker, der lever saa tæt op ad hinanden, en
Dag angrebne af en eller anden smitsom Feber, er
der ikke den Magt paa Jorden, der vil kunne standse
den, før den har raset ud af sig selv.
I Frankrig gaves der kun to Klasser: De
privilegerede Stænder og de uprivilegerede. Til den første
hørte Gejstlighed og Adel, til den anden alle de
andre. Vi har beskæftiget os med den ene Klasse
af den sidste Stand, den store Arbejderbefolkning i
By og paa Land. Paa den og paa den anden
mindre Klasse af samme Stand, Borgerklassen, var der
lige saa stor Forskel, som paa disse og de fornemste
Adelsmænd. Borgerstandens Lavs- og
Ilandelsprivi-legier var i Forhold til Arbejderbefolkningen, le
peaple (pøpl), lige saa gode som Adelsprivilegier.
Men inden for den forholdsvis begunstigede
Borgerklasse gjorde Kasteaanden sig gældende med stor
Styrke, og ingen kunde i højere Grad end
Borgerstanden føie den utaalelige Byrde af de gamle,
forældede Stats- og Samfundsformer. Ved Lavsvæsenet,
der udelukkede Arbejderbefolkningen fra at arbejde
sig frem i Industrien, blev det ene Slægtled efter det
andet tvunget ind paa forud bestemt afstukne Baner.
For den unge Haandværker eller Handelsmand, der
ikke hørte til de gamle Slægter, som ved Køb
eller Arv havde faaet Hævd paa de kommunale
Embeder eller de indbringende Monopoler, var det selv
med den største Dj^gtighed umuligt at opnaa
Selvstændighed eller at komme ud over de Grænser, som
Fødsels- og Lavsforhold havde sat ham.
Det var ikke hele den gamle franske Adel, der
havde ladet sig bestikke af Ludvig XIV og opgivet
al Selvstændighed for at komme til at sole sig i den
kongelige Naade. Mange blev siddende paa deres
Godser og opretholdt efter Evne det gamle
patriarkalske Forhold til deres Bønder. Men medens
Hof-adelen — den Del af Adelen, som lod sine
Ejendomme bestyre af Forpagtere og selv levede i
Versailles — var nær ved Kongen, alle
Naadesbevisnin-gers Kilde, og fik Hof-Embeder og Indtægter i
Mængde, kom Landadelen under Trykket af
Landbrugets hele Elendighed, Bestemmelserne om
Førstefødselsretten o. s. v. i de sørgeligste Forhold. For
de yngre Sønner var der kun Offlcersstillinger eller
gejstlige Embeder at opnaa, men i begge Stænder
koster alle de højere Stillinger Penge, mange Penge,
og Titler og gamle Navne nytter kun lidet, da
Posterne saa godt som altid besættes fra Hoffet. Unge
Junkere uden mindste militære Uddannelse faar de
161
122
Fig. 71. En af Hoffets store Karosser i 1782. Efter Maleri af Moreau.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
