Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - 1789
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsoning med Parlamentet, og senere med
Stænderforsamlingen, og som mente, at Modstanden burde
slaas ned med Magt. Man vidste, at Greven af
Artois i denne Sag var Dronningens politiske
Raadgiver, og deres Sindelag mod Parlamentet var
tilstrækkelig bekendt for Medlemmerne gennem
Dronningens spottende Øgenavne og Prinsens overmodige
Optræden. »Hvis jeg var i Kongens Sted,« havde han
bl. a. sagt, »skulde jeg snart komme ud af alle
Vanskeligheder med for 10 Frcs. Tov til de Herrer!«
De voldsomme Forholdsregler med Forvisning og
Arrest ved de berygtede lettres de cachet (Arrestordrer)
blev da ogsaa i Parlamentets Forhandlinger i
tilslørede, men ikke desmindre tydelige Udtryk tilskrevet
Dronningens Indflydelse. Og dette blev i endnu
højere Grad Tilfældet, da Kongen endelig besluttede
sig til ganske at frigøre sig for Parlamentet, der
bestandig hemmede Regeringens frie Bevægelser, og
i Maj 1788 pludselig ophævede del og lod flere
Parlamentsmedlemmer fængsle eller forvise.
Budskabet om Parlamentets Opløsning og
Forvisning vakte overalt den største Forbitrelse. I
Reglen nøjedes man med at give sin Harme Luft
i Ord, enkelte Steder gik man over til Voldsomheder,
men kun paa ét Sted, i Provinsen Dauphiné, slog
Forbitrelsen ud i aabent Oprør. Og samtidig med
at den sejrrige Opstand i Dauphiné gjorde
Regeringens Svaghed indlysende for alle, tjente
Begivenhederne her til Eksempel og Rettesnor for alle
Landets Provinser under det forestaaende nye og
ukendte politiske Arbejde:
Rigsstændernes
Sammensætning og Valgene
dertil. Thi Stændernes
Sammenkaldelse, der først
havde været lovet til Juli
1792, dernæst til Januar
1791 , blev nu endelig
bestemt til 1789.
Delte sidste var en Følge
af Rejsningen i Dauphiné.
Den havde vakt en saadan
Begejstring rundt om i
Landet, at Ludvig XVI
med rette frygtede, at
Anvendelsen saf Vaabenmagt kun vil gøre ondt værre.
Han vilde gøre alt for at undgaa en Borgerkrig og gav
derfor efter, hævede den 8. August Majloven om
Parlamentets Opløsning og udstedte samme Dag en
Forordning om Rigsstændernes Sammentræden. Den
25. August maatte dernæst Brienne træde af som
Minister efter otte Dage i Forvejen at have erklæret,
at Staten foreløbig maatte indstille sine Betalinger.
For at trække denne uhyggelige Aabenbarede ud saa
længe som muligt havde han ikke skyet at lægge
Haand paa Hospitals- og andre godgørende Stiftelsers
Midler eller paa de Summer, som var kommet ind
ved offentlig Indsamling for at lindre den uhyre
Nød, der rundt om i Landet var foraarsaget af
Ilagelnedslag. Ved hans Afgang var der kun en
Beholdning af 400,000 Frcs. i Statskassen, af hvilke
den værdige Prælat, der blev udnævnt til Kardinal
og Erkebiskop i Sens, tog Halvdelen til sig som
Pension. Han gik »og tog en Nations Forbandelser
med sig.«
Endelig rygtedes det under almindelig Jubel,
at Necker den 27. August var bleven kaldt tilbage.
Kongen havde — for at bøde paa Misstemningen
over for Dronningen — overdraget hende at anmode
den af alle ventede Frelser i Nøden om atter at
overtage Ledelsen af Finansvæsenet.
Fig. 87. Turgot. Fransk
Nationaløkonom; født 1727, død
1781.
| 1789. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
