Full resolution (JPEG)
- On this page / på denna sida
- II. Den franske revolution
- Hungersnød
- Rigsstænderne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
i Værelserne, i Haven, i Fabrikerne og Oplagene,
knusende og masende alt, hvad de traf paa. Saa
snart man havde fundet Vejen til Vinkælderen, blev
Vildskaben endnu større; da endelig en betydelig
Deling af Garden med Møje havde banet sig Vej
gennem de menneskefyldte Gader og begyndte at
give Ild, svarede Oprørerne med en Regn af Sten
fra alle nærliggende Huses Tage; først henimod
Aften, da en Bataillon af Schweizergarden rykkede
frem med to Kanoner, spredte Masserne sig efter
forinden at have søgt at stikke Ild paa Huset.
Réveillon selv — en Repræsentant for den flittige,
velstaaende franske Borgerstand, — der med egne
Øjne havde set Begyndelsen til Ødelæggelsen, havde
imidlertid fundet et sikkert Tilflugtssted i Despotiets
endnu frygtede Værn: Bastillen!
RIGSSTÆNDERNE.
Ved Midten af April begyndte de Deputerede til
Rigsstænderne at samles i Versailles. De gejstlige
og adelige Herrer fandt sig snart til Rette. De første
dannede — trods den store Kløft mellem den høje
og den lavere Gejstlighed — en sluttet Stand og,
paa Grund af den hierarkiske Trinfølge, et organiseret
Korps; de sidste traf altid Bekendte eller Bekendtes
Bekendte mellem deres Kollegaer. De fleste af dem
tjente eller havde tjent i Armeen og kendte hinanden
fra Tjenesten eller havde haft et eller andet
offentligt Embede og var kendte derigennem. Den
frisindede Del saa’ straks i Lafayette eller i Hertugen
af Orléans deres naturlige Leder; af den konservative
Del fulgte Hofpartiel Dronningen og Greven af Artois;
de mod Hoffet og mod den kongelige Enevælde
fjendtlige — og det var de fleste — sluttede sig til
Parlamentets Medlemmer.
 |
| Fig. 92. Gadekamp i Forstaden St. Antoine den 28. April 1789. |
Men tredje Stands Repræsentanter fra de
forskellige, over for hinanden skinsyge Provinser var
hinanden saa fremmede, som om de havde været af
forskellig Nationalitet. Af forskellige Samfundslag,
højst forskellig Opdragelse og Uddannelse, ubekendte
og uden fremragende Navne havde de intet
Fællesmærke, som kunde samle dem. Kun nogle faa var
kendt af alle, blandt dem først og fremmest Mounier,
der havde indlagt sig stor Berømmelse under
Rejsningen i Dauphiné, og han betragtedes ogsaa
almindelig som tredje Stands Leder. En anden, hvis
Ry var gaaet forud for ham, var Mirabeau (mirabo).
Hans Rejse i Provence havde lignet et Triumftog. Han
var valgt baade i Marseille og i Aix og blev
ledsaget til denne By af et Tog paa femhundrede
Borgere til Hest, trehundrede Vogne og en umaadelig
Skare til Fods. Men han var endnu i Versailles
mere berygtet end berømt og skulde først her vise,
hvilke Evner han sad inde med. Han og Duport var
imidlertid de eneste, som søgte at modarbejde Farerne
ved tredje Stands Mangel paa Sammenhold: den sidste
stiftede en politisk Klub »Club Breton«, senere berømt
som Jakobinerklubben, og Mirabeau søgte at skabe
et fælles Organ for Standen, idet han den 5. Maj
begyndte Udgivelsen af et Blad, les Etats généraux
»Rigsstænderne« der dog allerede Dagen efter blev
beslaglagt og forbudt af Regeringen. Mangelen
paa Repræsentanter fra Hovedstaden, som maatte
antages at afgive de bedste politiske Kræfter,
forøgede den almindelige Hjælpeløshed, og tredje Stands
Deputerede drev saa at sige om for Lud og koldt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023
(aronsson)
(diff)
(history)
(download)
<< Previous
Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0091.html
