- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
177-178

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Rigsstænderne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN FRANSKE REVOLUTION

— til almindelig Bestyrtelse, thi det er et Brud paa
alle Traditioner — tredje Stand det samme.

Med en kort, forsigtig Indledningstale aabner
Kongen Rigsstænderne, hvorpaa Storseglbevareren tager
Ordet. Ingen bryder sig om, hvad han siger, men
alle venter med Spænding paa Necker. Til sidst
rejser han sig. Nu skulde man da endelig faa
bestemt Besked paa det, som saa længe havde
beskæftiget alles Tanker: Afstemning i Fællesskab eller
særskilt. Har Regeringen bestemt sig for den første,
vil Vejen være aaben for Fremskridt og Lykke.

Fastholder den den sidste, er det det samme som at
slaa en Streg over alle Forhaabninger, over Millioners
brændende Ønsker.

Men ikke et Ord om dette, som alene fyldte
Sindene! I tre stive Klokketimer talte Necker om
Finansernes Stilling, som ingenlunde var saa
fortvivlet, sagde han. Rigtignok var Skatkamret tomt,
og der maatte skaffes Penge ved nye Skattepaalæg.
Men det var en gammel, ofte sungen Vise; derimod
ikke et Ord om alle de Reformer, som Folket
forlangte; ikke et Ord om Afskaffelsen af alle de
Misbrug, som Folket sukkede under, ikke en Antydning
af Indrømmelser i konstitutionel Retning! Hvad

havde det at betyde, at de privilegerede Stænder
mulig for en Gangs Skyld vilde opgive deres
Skatte-frihedsret? — Nu var man langt ude over det
Spørgsmaal og fordrede Ophævelse af alle Privilegier, af
alle Rettigheder, som havde Rod i det gamle
Lens-væsen.

Medens tredje Stand sidder skuffet, i maalløs
Forbavselse, slutter Necker sin Tale. Kongen,
Dronningen og Hoffet forsvinder, Adel og Gejstlighed
forlader Salen, og tredje Stand finder til sidst atter ud
ad sin Ragdør.

Men om Aftenen samme Dag samlede dens
Medlemmer provinsvis og vedtog efter Forslag af den
Deputerede fra Dauphiné, Mounier, at tredje Stand
skulde afvente de to andre Stænders Tilslutning og
fastholde Fordringen om, at alle tre skulde udgøre
én Forsamling, hvor Sagerne skulde forhandles og
Afstemningen foregaa i Fællesskab. Den Mangel paa
Hensyn, Regeringen havde vist imod tredje Stands
Medlemmer, kom dem nu til gode; thi medens de
privilegerede Stænder arbejdede i deres særskilte
Lokaler, holdt tredje Stand sine Møder i selve
Stænderforsamlingssalen og kunde saa meget bedre
fordre, at de andre Stænder skulde slutte sig til den.

Fip. 98. Tredjestandens Deputerede aflægger Ed i Boldhussalen den 20. Juni 1789. Efter Maleri af David.

235

178

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free