- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
193-194

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Bastillens fald

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

EFTER BASTILLENS FALD

Vaaben, med at overveje, hvad der bør gøres.
Skrækken for en Gentagelse af Hævntoget mod
Ré-veillon sidder dem endnu i Blodet. Det synes at
være paa høje Tid at skaffe Byen nogen Beskyttelse,
thi Vildskaben stiger fra Time til Time. I Gaderne
hører man Trusler om at stikke Adelens Boliger i
Brand, og rundt omkring finder Plyndringer Sted
under Paaskud af, at Folket maa have Vaaben.

Disse Voldshandlinger bevirkede, at Valgmændene
fra alle- Kanter blev opfordrede til at gribe ind. De
sammensatte da en Komité bestaaende af 20 Valgmænd,
med Købmændenes Oldermand Flesselles, der hørte til

Byens Øvrighed, og Kongens Advokat for Byens Sager,
Ethis de Corny, i Spidsen. Denne permanente Komité
tilbragte hele Dagen den 13. med at danne en
Borgervæbning til Værn for Byen. Borgervæbningen skulde
oprindelig kun bestaa af 200 Frivillige for hver af
de 60 Valgkrese; men disse 200 Mand, skulde —
om Nødvendigheden fordrede det — kunne forøges
til 800 Mand, saa hele Styrkens samlede Tal voksede
fra 12,000 til 48,000 Mand. Oprettelsen af en
saadan Borgervæbning var faa Dage i Forvejen bleven
tilraadet af den forudseende Mirabeau, men afvist
som unødvendig af Nationalforsamlingen.

Frivillige meldte sig i en saadan Mængde, at
Rammerne snart var fulde. Tjenesten begyndte straks,

Soldaterne valgte selv deres Officerer, besatte Portene,
byggede Barrikader og patruljerede i Gaderne.
Uniform havde de endnu ingen af, men anlagde
som Kendemærke en Kokarde med Byen Paris’ Farver,
rødt og blaat. Men det kneb med Vaaben. I
Stats-inventariets Beholdning fandtes imidlertid en Mængde
gamle Vaaben, som benyttedes til Dekoration. De
erklæredes nu for god Prise. Follc styrtede ind og
bemægtigede sig, hvad de kunde faa fat paa. Og
snart saa man de sælsomste Patrouiller vandre rundt
i Gaderne, udrustede med allehaande fantastiske,
fremmede og middelalderlige Vaaben.

I Løbet af Dagen herskede der nogenlunde Ro i
Paris, men Ængstelsen for, hvad der kunde komme,
forsvandt ikke. Ogsaa ude i Versailles, i
Nationalforsamlingen, var man i stærk Revægelse. Her fik
man først nu de nærmere Omstændigheder ved Neckers
Afsked at vide. Han havde om Lørdagen (den 11.),
umiddelbart før han skulde til Middag hos sin Datter,
faaet Ordre fra Kongen til at afgive sin Portefølje
og samme Aften forlade Versailles og Frankrig uden
at meddele det til nogen som helst. Hans Familie
anede derfor intet; straks efter Middagen kørte han
bort i sin egen Vogn, og først Dagen efter hørte
hans Hustru og Datter samtidig med alle andre i
Versailles Rygtet om hans Fald.

Fig. 102 Acciseboden Barriere de la Conférence plyndres og stikkes i Braod Natten mellem den 12. og 13. Juli 1789.

189

194

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0103.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free