Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Bastillens fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER BASTILLENS FALD
Larm; der raabes paa Forræderi, og en halv Snes
Mand af Besætningen, Officerer og Menige, let
kendelige, da de var Invalider, blev skudt ned. Endelig
skaffede Elie med sin mægtige Røst nogen Ro og
standsede de begyndende Voldsomheder. »Vore
Laurbær maa ikke plettes med Blod«, raabte han.
Men udefra vedblev Mængden endnu at fyre mod
Bastfllen og saarede adskillige paa Murene. Først
da Arné løb op og fra et af Taarnene svingede sin
Chacot paa Bajonetten, forstod Mængden, at Bastillen
var i dens Magt.
Angriberne spreder sig nu overalt i den
indviklede Bygning, slaar i Stykker og ødelægger alle Vegne.
Men de Launay er intet Steds at finde. Han er
fortvivlet over Besætningens Beslutning,, som han ikke
har været i Stand til at modsætte sig; men han
føler sit Ansvar som Kommandant, og ræsonnerer
paa Soldatermanér, at naar en Fæstning ikke kan
holde sig, sprænger man den i Luften og tager Ven-
Launay blev ført imellem Hulin og Arné; han var
ikke i Uniform, men bar en graa Frakke med røde
Snore. Foran ham gik Elie i sin Løjtnantsuniform,
med Overgivelsesdolcumentet paa Spidsen af sin
Kaarde og Maillard med Fæstningens Flag. Bag efter
dem en af Parlamentsadvokaterne, l’Epine.
Ulykkeligvis trængte en umaadelig Skare sig ind mellem
Borgersoldaterne, umiddelbart efter Kommandanten
og hans Førere, og skilte ham fra disse og fra hans
Officerer, der først kom langt bagefter.
Overalt, hvor de kom frem, blandedes
Jubelraa-bene over Bastillens Erobrere med Haansord og
Forbandelser mod de fangne. Folkets Raseri kendte
ingen Grænser. Den ulykkelige Mand sank ganske
sammen under Udbrudene af det Had, som han saa’
sig gjort til Genstand for. Han bad og besvor Hulin
og Elie at erindre, at de havde lovet at føre ham
sikkert til Raadhuset. Trods deres og Soldaternes
Forsøg paa at skærme ham, blev han dog uafladelig
Fig. 107. Tværsnit af Bastillen.
ner og Fjender med. Da Folkemassen strømmer ind
i Bastillens Gaard, begiver han sig til Krudtkammeret,
hvor han med en brændende Lunte i Haanden vil
gøre kort Proces. Men en af hans egne Soldater,
Béquart, kommer ham i Forkøbet og river Lunten
ud af hans Haand. Uagtet denne Mand har reddet
dem alle fra Døden og mulig hele Forstaden fra
Ødelæggelse, bliver han dog af de rasende Mennesker
slæbt op i Gaarden, hans ene Haand hugget af, —
den bares senere som et Sejerstegn rundt i Byen —
han selv bliver gennemboret med Bajonetter og Spyd
og endelig hængt op paa en Krog i Muren.
Kommandanten forsøgte derpaa at rende sig sin
Kaarde i Livet, men den blev vristet fra ham af
Arné, der sammen med Maillard og Hulin førte ham
op i Bastillens Gaard. Det kostede dem Møje nok
at besl<ytte ham mod Folkets Raseri inde i Bastillen,
men det blev dog endnu værre, da de kom udenfor.
Hulin, Elie og Arné havde paataget sig at bringe
den ulykkelige Kommandant og hans Officerer som
Folkets Fanger til Valgkomiteen i Raadhuset. De
189 205
mishandlet af Pøbelen, som de banede sig Vej
igennem. Snart med Slag, snart med Stik og Hug af
blanke Vaaben; snart rev de Haarene af Hovedet
paa ham, og Raabene: »Hæng ham!« — »Bind ham
til Halen af en Hest:« — »Skær Hovedet af ham!«
— lød alle Vegne. Ej heller hans Ledsagere gik fri
for Voldshandlinger. Den ulykkelige de Launay
førtes stadig videre og var alt kommen hen til
Raad-hustrappen. Men berøvet den kæmpestore Hulins
Beskyttelse, mistede han nu sin tidligere Ro, og da
Mængdens Mishandlinger stadig voksede, begyndte
han at slaa og sparke om sig til alle Sider. En
Kok, Dénot, som tilfældig fik et Spark i Underlivet,
styrtede sig straks over ham og jog ham en Kniv i
Hjertet. Under Mængdens Opmuntringer og vittige
Tilraab, at en Kok maa forstaa at skære for, snittede
han Hovedet af og ståk det paa en tregrenet Fork.
Medens dette gik for sig paa selve
Raadhus-trappen, var langt tilbage i Toget Bastillens
Løjtnanter blevet masakrerede af Folket og hængt op
under Lygterne paa Hjørnehusene. Og nede paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
