Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Bastillens fald
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
EFTER BASTILLENS FALD
Fængsling. Den anden var bleven sindssyg af den
lange Indespærring; hans lange hvide Skæg,
Hakkende Blik og det sære Navn, han tillagde sig,
»Uendelighedens Herre,« vakte umaadelig Bevægelse.
Et Par andre var kun satte ind af deres egen Slægt
af private Grunde eller havde søgt dertil for deres
egen Sikkerheds Skyld, som den stakkels Réveillon,
dei; havde sagt, at en Arbejder kunde med Hustru
og Børn leve for femten Sous om Dagen.
lertid andet at tænke paa. Han søgte kun at bjerge
sig selv og var alt paa Flugt mod Grænsen.
Trods alle de svulmende Udtryk, som i Prosa og
paa Vers forherligede Bastillens Erobring som en
glimrende Heltebedrift, var det dog ikke en
Vaaben-daad, som man skulde gøre sig til af. »Bastillen
blev ikke taget med Storm,« sagde Elie, en af dem,
der havde udmærket sig mest den 14. Juli, »den
overgav sig uden egentlig at være bleven belejret.«
Fig. 109. Folkets Fanger føres bort. Efter et samtidigt Kobberstik.
De befriede Fanger førtes først over til
Bryggeren Santerre, der spillede en stor Rolle i St.
Antoine. Han var selv bleven saaret under Kampen,
og hans store Folkeyndest blev derved saa meget
mere befæstet. I hans Reværtning, »Den røde Rose«,
fik de deres første Forplejning og førtes dernæst i
Triumf rundt i Ryen.
Endnu samme Aften blev den erobrede Fæstning
besat af en Afdeling af Rorgervæbningen for at
forhindre de Besenval i at tage den tilbage.
Overgeneralen for de kongelige Tropper i Paris havde imid-
Men den moralske Virkning af denne letvundne Sejr
var ganske overordentlig stor. Havde den gamle
Fæstning, bag hvis tykke Mure saa mange Uskyldige
havde vansmægtet, i sin skumle Styrke været et tro
Billede af det gamle vilkaarlige og uretfærdige
Regimente, saa saa’ man nu i dens Erobring et billedligt
Udtryk for dettes Fald. Den tunge Lænke, som før
havde hemmet enhver fri Tanke, ethvert Forsøg paa
Fremskridt, var med ét Slag hugget over.
Alt dette stod dog ikke klart for Pariserne, da
Solen gik ned hin skæbnesvangre Dag. Trods al
189 209
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
