Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Paa flugt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
KONGEFAMILIENS FLU GI’
randt, opstod der en tidsspildende Etikettestrid.
Kongens Søster, Prinsesse Elisabeth, mente at være
selvskreven til at komme med, og Markise de
Tour-zel vilde som de kongelige Børns Guvernante ikke
lade sig berøve den Ære at ledsage dem.
Dronningen kunde ikke tænke sig at give Afkald paa sine
to Kammerjomfruer, Kongen skulde gerne have en
Tjener med, og Vognen, saa stor som den var,
havde kun Plads til seks.
Og ikke blot udenfor Tuileriernes Porte, men
inde i selve Slottet, uden for Sovekamrene, staar der
Vagt af Bevolutionens Soldater, Nationalgardisterne,
der alt to Gange tidligere havde hindret Flugtforsøg,
og som det fremfor alt gælder om at skuffe. Men
selv med den yderste Fare for Øje formaaede disse
Mennesker ikke at frigøre sig for det tilvante Hoflivs
Stivhed og smaalige Forfængelighed.
En overordentlig stor Fare medførte endelig
Ludvig XVI’s bestemt udtalte Ønske, at der fra St.
Méné-hould og til Montmédy skulde stationeres
Sikkerheds-poster i hver By. Men Kongens Ønske var en Lov,
selv om det, som her, maatte vise sig at være til hans
egen Ulykke. Bouillé maatte rette sig derefter og
lod en Del Ryttere postere i hver af de nævnte Byer,
idet han samtidig lod udsprede det Bygte, at de
skulde tjene til Bedækning for en stor Pengesending,
der ventedes fra Paris. Men de mistænksomme
Bønder havde sat sig i Hovedet, at Bytterne var
udkommanderede mod dem og viste derfor en
Agtpaagivenhed overfor dem, der ikke var heldig for de
Flygtende.
Den 20de Juni var bestemt til Udførelsen af den
længe forberedte Plan. Om Eftermiddagen red
Hertugen af Choiseul, der havde ordnet
Sikkerheds-posterne, efter en sidste. Aftale med Kongen, i
Forvejen med Dronningens Frisør, Léonard, der
medbragte hendes Juveler. Det var atter en ubegribelig
Letsindighed at lade denne Mand, der var kendt af
en Mængde Mennesker, ride fra Paris i Hertugen af
Choiseuls Følge, og det vakte ogsaa paa Vejen
Opmærksomhed nok. En russisk Baronesse Korff, hos
hvem Mrs. Sulliwan havde faaet den nye Rejsekaret,
skafTede, til Brug for den kongelige Familie, et Pas
fra den russiske Gesandt, de Simolin, lydende paa
hende selv med Familie og Tjenerskab. Om Aftenen
var, som sædvanlig, la Fayette og Bailly hos Kongen.
Det er sandsynligt, at den første har haft en Anelse
om, at der var noget i Gære.
Lidi> før Midnat sneg Flygtningene sig i
Smaa-partier ud fra Tuilerierne. En Dør var i samme
Anledning bleven anbragt fra et af Hofdamernes
Værelser, saa man kunde komme ud i det Fri uden at
passere Skildvagterne. Kongen var forklædt som
Tjener, og Prinsen var i Pigeklæder. I Rue de
l’Echelle, der førte fra Place du Petit-Caroussel til
Rue St. Honoré, skulde Selskabet samles, og her
holdt en Lejevogn parat. Men Dronningen, som
ledsagedes af Grev Fersen, fo’r vild i de tilstødende
Gader og lod vente en Time paa sig. Og da de
endelig var komne i Vognen, tog Fersen, der
fungerede som Kusk, atter fejl af Vejen og spildte paa
ny en kostbar Time. Endelig slåp de ud af Byen
gennem Vagten ved Barriere St. Martin og tog Plads
i Bejsekareten, der holdt i Nærheden. Og af Sted
gik det nu, alt hvad de seks Heste kunde trække, ud
ad Vejen til Chålons.
Men Vejen var slet og Vognen tung, og
Hastigheden svarede ikke til de Flygtendes længselsfulde
Haab. Tilmed gik et af Hjulene itu, og til Trods for,
at Forridere hele Vejen red foran og bestilte
Skifteheste, naaedes Chålons først om Eftermiddagen Kl. 5.
Her blev Kongen, forsikres der, genkendt af flere,
der dog ikke gjorde nogen Anmeldelse. Herfra rejste
Grev Fersen mod Nord for at redde sig paa egen
Haand.
Da Kongefamilien havde forladt Chålons, troede
den sig i Sikkerhed. Men nu skulde det først vise
sig, hvilke Ulykker de af Kongen forlangte
Bytterposter havde anrettet. Ved den første Station fra
Chålons, Pont de Somme-Vesle, fandt de Flygtende
hverken Mandskabet eller dets Chef, Hertugen af
Choiseul. Paa Grund af Beboernes fjendtlige
Holdning og mistvivlende om, at den kongelige Familie i
det hele taget kom, forlod han alt sin Post Kl. 4^2
uden at tage i Betragtning, at der ved en saadan
Lejlighed let kunde indtræffe Forsinkelser paa baade
to og flere Timer. Og ydermere havde han begaaet
den Ubetænksomhed at sende Léonard af Sted
allerede Kl. 4 med den Besked til Officererne ved de
forskellige Poster, at den ventede Pengekonvoy ikke
kom den Dag. Frisøren, der nærmest tænkte paa at
bringe sig selv i Sikkerhed, udrettede sit Ærinde saa
godt, at Befalingsmændene alle Vegne lod Mandskabet
sidde af og flere Steder gaa til Ro.
Den klodsede Rejsevogn sneglede videre og naaede
St. Ménéhould Kl. 8 om Aftenen. Her gik
Dragonerne og drev om Posthuset; deres Chef, Kaptajn
d’Andois, saa’ straks, hvilket Fejlgreb der var
begaaet, men vovede hverken at kommandere sine Folk
til Hest, eller at tale til Flygtningene for ikke at
vække Mistanke. Uheldigvis skulde Tilfældet gøre al
hans Forsigtighed overflødig. Skifteheste var alt
parate, thi en Livgardist, Valory, var kommen i
Forvejen, havde bestilt dem og et Øjeblik før Vognens
Ankomst betalt Postmesteren med en flunkende ny
halvtresindstyve Francs Seddel, der bar Kongens godt
udførte Portræt. Og da Kongen i Utaalmodighed
ståk sit Hoved med de let kendelige bourbonske
Træk ud af Vinduet, var Postmesteren, Drouet, en
tidligere Dragon, som alt i Forvejen havde fattet
Mistanke, ikke længere i Tvivl om, hvem han havde
for sig, og snart vidste Befolkningen, hvem der sad
i Vognen. D’Andois kommanderede nu sine Folk til
Hest, men det var allerede for sent. Bønderne og
Nationalgardisterne holdt dem tilbage, og Vognen
kørte videre uden Eskorte, men fulgt af Drouet, der
overalt bragte Beboerne i Bevægelse med sin
opsigtsvækkende Nyhed. I Clermont gentog ganske det
samme sig. Her laa Grev de Damas med et
Hundrede og firsindstyve Ryttere, der ej heller kunde
komme i Sadlen. Det lykkedes imidlertid atter her
at faa skiftet Heste, men uheldigvis hørte Drouet,
der fulgte tæt efter Vognen, at den næste Station var
Varennes, og han stævnede nu under Vejs
Nationalgardisterne til denne By. Her var intet offentligt
Skiftested, og frisk Forspand vilde her kunne
besørges i en Fart, da Choiseul havde sendt sine egne
Heste hid i denne Anledning. Men ved en Officers
261
262
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
