Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Konventet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
biEN FRANSKE RlEVOLDTtON
Vise det, medførte Vedkommendes øjeblikkelige
Fængsling som »mistænkt«.
Og med denne Mistænkeliggørelses-Lov sluttede
den lovgivende Forsamling sine Arbejder og afgav
Kommandoen til National-Konventet, der skulde bringe
til Modenhed, hvad Forgængerne havde bragt til at spire.
De samme Klokker, som den 2den September
havde kaldt de Frivillige til Marsmarken og
Morderne til deres uhyggelige Dont, havde ogsaa stævnet
Vælgerne i Hovedstaden til Valg af Nationalkonventets
Medlemmer. En blodig Indvielse for en politisk
Forsamling, en Daab i Rædsler!
Og medens Blodet flød i Fængselsgaardene, valgtes
Robespierre som den første af Hovedstadens
Repræsentanter, derefter Danton, Collot d’Herbois, Manuel,
Billaud-Varennes, Camille Desmoulins, Marat, Legendre
o. fl. a., i alt 24. Den sidste var Hertugen af Orléans,
Men Mellempartiet, Centrum, var her langt større
end i den lovgivende Forsamling og talte c. 600 af
Konventets c. 750 Medlemmer. Det hed, i
Modsætning til Bjerget, »Sletten« eller »Sumpen«, og dets
Medlemmer kaldtes med nogen Foragt af de andre
Partier: Tusserne. Det var imidlertid dem, som raadede
over Flertallet i Salen, og som baade Girondiner og
Jakobinere derfor søgte at vinde, de første ved
Veltalenhed, de sidste ved Appel til deres sunde Sans
eller, om det ikke hjalp, ved Skræk.
Men af det haanlige Tilnavn for Slettens
Medlemmer tør man ikke slutte, at de stod tilbage for
de to andre Partier. Tværtimod, mange af
Konventets dygtigste og mest begavede Mænd sad i
Sletten. Det var endelig fra Sletten, at de Mænd
udgik, som skulde styre Staten, efter at den vildeste
Storm var overstaaet.
Fig. 133. Optrin af September-Myrderierne den 2.—6. Sept. 1791. Af et Flyveskrift fra Modpartiet, med stærke Overdrivelser.
der nu haabede at bringe sin kongelige Herkomst i
Glemme og at kunne ride Stormen af under Navnet
Philippe Égalité (»Lighed«).
Konventet, der ligesom de to foregaaende
Forsamlinger samledes i Ridehuset ved Tuilerierne,
havde ikke sin Forgængers Præg af Ungdommelighed.
Vei saa’ man næsten alle Girondinerne paa ny, men
mange ældre prøvede og erfarne Mænd fra
Nationalforsamlingen kom nu ind igen. Ingen af dem, der
havde været med til at låve den med saa megen
Forventning modtagne Forfatning af 1791, vovede nu
at sige et Ord eller samle et Parti til Forsvar for
den. Feuillanterne og de Konstitutionelle var
forsvundne; tilbage stod igen de to Venstregrupper fra
den lovgivende Forsamling: Girondinerne og
Jakobinerne. De skilte sig her øjeblikkelig fra hinanden,
Girondinerne tog Plads paa det tidligere Højres Bænke,
Jakobinerne indtog de gamle Pladser; de mest
yderliggaaende, som før, paa »Bjerget«.
Girondinerne var langt talrigere, end deres
Modstandere, Jakobinerne, men havde som sædvanlig
sin Styrke i blomstrende Ord og fagre Drømme.
Deres Sammenhold blev tilmed hurtig alvorlig truet
ved Striden mellem Buzot, Mme. Rolands
lidenskabelige Tilbeder, og Brissot, Partiets tidligere Leder.
Og snart delte det sig i Buzotister og Brissotister.
Over for disse Ordets Mænd stod Handlingens
Mænd, Bjergets faatallige Parti. Men hvad de
manglede i Antal, erstattede de ved Egenskaber, som ikke
tidligere havde været synderlig stærkt repræsenterede
i Frankrigs Nationalforsamlinger: Kraft, Fasthed og
Beslutsomhed. »Det var Mænd, som ikke frygtede
noget og ikke lod sig paavirke af nogen Dom, jordisk
eller himmelsk, men som gik frem med hensynsløs
Kraft; thi de forstod, at Frankrig var fortabt, hvis
ej en kraftig Regering kom til Roret, og de indsaa,
at en saadan Regering, selv om den bestod ved
Grusomhed og Rædsel, vilde være at foretrække baade
311
312
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
