- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
315-316

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Konventet - Ludvig Capet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

ikke i Dagliglivets inderste Folder, vedlog man
Afskaffelsen af den gamle Tidsregning. Den følgende
Dag, den 22de September, skulde være den første
Dag i Frihedens første Aar.

Girondinerne, som sad inde med Flertal i
Konventet, troede ogsaa, efter at Danton var traadt ud,
at have Overvægten i Ministeriet. Men allerede ved
de første Sammenstød mellem de to Partier viste det
sig, at Girondinerne ikke beherskede Konventet, selv
om de var i Flertal. Dog fik de endelig sat igennem,
at den revolutionære Domstol af 17de August blev
ophævet, og at det oprørske Kommuneraad af 10de
August, som havde taget Kommandoen fra selve det
mægtige Konvent, skulde opløses. Nye Valg skulde
udskrives, og med det saaledes nydannede
Kommuneraad haabede Girondinerne at kunne komme bedre
overens, end med det. gamle. Men da det traadte
sammen, viste det sig at være
endnu mere jakobinsk end
dette, og to af Girondinernes
uforsonligste Fjender,
Chau-mette og Hébert, blev, den ene
Kommunens offentlige
Sagfører, den anden hans Substitut.

Under disse forskellige
Nederlag trøstede de sig
imidlertid med, at Krigslykken
begyndte at tilsmile de franske
Vaaben Krigen var deres
Værk, begyndt i egen
Parti-Interesse. Enhver Sejr
styrkede deres Politik. Derfor
stødte de Danton fra sig, da
han, som mest af alt frygtede,
at Partihadet skulde svække
Modstandskraften mod
Fjenden, søgte at bringe en
Forsoning til Veje. Der var en
Mand, som det var dem langt
mere magtpaaliggende at
vinde, det var den sejrrige
General Dumouriez. Han havde
kastet de fremmede
Voldsmænd paa Porten, han var
afholdt af sine Soldater, til
Trods for at han holdt god

Disciplin. Her havde Girondinerne endelig fundet
en. Handlingens Mand; med hans Støtte maatte Paris
kunne kues og Landet befries for »Tyrannerne«.

Da han i Begyndelsen af Oktober 1792 begav sig
til Paris, blev hans Komme derfor imødeset med
meget forskellige Følelser. Jakobinerne, der alt saa’
en anden la Fayette i ham, blot langt farligere end
denne, saa sig nødsagede til at fejre Fædrelandets
Frelser, Prøjssernes Overvinder; Robespierre maatte
omfavne ham og Danton holde Tale for ham i
Jakobinerklubben. Men det var kun. en Hyldest, som
man ikke troede at turde undlade over for en saa
mægtig Mand, den eneste, som maaske kunde standse
Revolutionen. Hos Girondinerne var Glæden ganske
anderledes hjertelig; de jublede og holdt Fester til
hans Ære.

Dumouriez’ Rejse havde haft det lønlige Maal, at
faa Regeringens Godkendelse af en Plan, der gik ud
paa Belgiens Erobring. Det opnaaede han, og faa

Fig. 134. Dumouriez. Født 1739; Brigadegeneral 1718;
Udenrigsminister 1792; landflygtig som Landsforræder
1793; dod i England 1823.

Uger senere rykkede han ind i Belgien. Den 6te
November slog Dumouriez Østerrigerne ved
Landsbyen Jemappes. Sejren lagde hele Belgien for hans
Fødder, og den 16de November drog han ind i
Brüssel.

Nu troede Girondinerne at have faaet Overtaget.
Med sikker Tro til, at Dumouriez vilde yde dem sin
Støtte til at standse Revolutionen, med et girondinsk
Ministerium og med Flertal i Konventet, maatte de
være uimodstaaelige. Men her havde de forregnet
sig. Den sejrrige General havde nok i Sinde efter
Belgiens Erobring at føre sine Tropper mod Paris
og befri Kongefamilien, men kun for som Frankrigs
mægtigste Mand at sætte sin Vilje og sine Anskuelser
igennem. Men hans Planer led Skibbrud i selve
Temple, hvor Marie Antoinette, der ansaa ham og
la Fayette som lige gode og havde lige megen
Foragt tilovers for dem begge,
paa det bestemteste nægtede
at indlade sig med ham.
LUDVIG CAPET.


Naar Dumouriez var i
Stand til at holde sig
underrettet om Marie Antoinettes
Holdning over for sig, kan
den kongelige Families
Afsondring fra Yderverdenen ikke
have været saa overordentlig
strengt gennemført. Den
almindelige Mangel paa
Disciplin, som tidligere havde
bidraget saa grumme meget
til Revolutionens hurtige
Udvikling, var nu nær ved at
bryde den demokratiske
Kommunes Magt og Myndighed. Thi
det var Kommunen, som
vogtede Kongefamilien i
Tempelherrernes gamle Taarn. Men
trods al Bevogtning var der
dog stadig Forbindelse mellem
Dronningen og en Mængde
ivrige Royalister, der — mere
begejstrede for hende i
hendes Ulykke end nogen af hendes troløse Venner
i hendes Glansperiode — havde sat sig det som
Opgave at befri hende og hendes Familie. I Oktober
opdagedes liere planlagte Flugtforsøg, og dette
medførte ganske naturligt, at Kommunen tog" strengere
Forholdsregler over for Fangerne end tidligere.

Trods alle Beretninger om det modsatte maa
deres Behandling i Begyndelsen af deres Fængsling
kaldes meget mild. Kongen havde ligesom
Dronningen flere Værelser, rigelig Opvartning og nød,
i Følge de opbevarede Regnskaber, anstændig
Forplejning. De spiste til Middag sammen og havde
altid mindst fem Retter Mad paa Bordet. Selv sine
Luner i Retning af Toiletter kunde Marie Antoinette
faa tilfredsstillede, og Kongefamilien havde Frihed
til at spadsere i den gamle Have. Saa lemfældig var
Bevogtningen, at Dronningen i selve Fængslet kunde
have Sammenkomster med Mænd, som kun arbejdede
paa at muliggøre en Flugt.

315

29(i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free