Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Krig og Borgerkrig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRIG OG BORGERKRIG
Det var mørke Skyer, der trak op over det
ulykkelige Land: Overmægtige Fjender samlede sig
ved Grænserne, ophidsede af Emigranternes
Hævnskrig, Forræderi mellem Hærens øverste Officerer og
endelig, for at gøre Stillingen saa fortvivlet som
muligt, Oprør og aaben Borgerkrig i Landet selv.
Den første af de store Opstande var lige saa lidt
i Vendée som andet Steds begrundet i Beboernes
loyale eller religiøse Følelser, saaledes som det plejer
at fremstilles. Befolkningen i den gamle Provins
Poitou, nu Departementet la Vendée, havde modtaget
Beretningerne om de forskellige Begivenheder i Paris,
om Kongefamiliens Fængsling, om Kongens
Henrettelse uden at vise nogen Misfornøjelse. Først da
der kom Meddelelse om, at Konventet den 24.
Februar havde givet Ordre til at stille 300,000 Mand i
Marken og tvinge dem ind
i Geledderne ved
Udskrivning, hvis der ikke
meldte sig Frivillige nok, først
da rejste Bønderne sig.
Den 10de Marts, en
Søndag, da det ved
Lodtrækning blandt det unge
Mandskab skulde
bestemmes, hvem der skulde
trække i Trøjen, brød det
løs; i enkelte spredte
Landsbyer blev
Hovedstadens Udsendinge
slaaede ihjel, og Konventets
Forsøg paa at tvinge
Udskrivningen igennem havde
en almindelig Rejsning til
Følge, og Stormklokken
lød i hele Bretagne og
det nordlige Anjou og
Poitou. Den 3. April
fandt der i den lille By
Machecoul et stort
Blodbad Sted paa de
republikanske Embedsmænd,
sat i Scene af en
mislykket Prokurator
Fran-çois Souchu. Tre Dage
senere tog imidlertid
Konventets General Byen
tilbage, og Souchu og hans Hjælpere maatte nu række
Hals.
Havde Souchus korte Rædselsregimente vakt Had
og Forbitrelse hos Konventets Embedsmænd og
Officerer, saa vakte de hurtig paafølgende Begivenheder,
Souchus og Kammeraters Henrettelse og Byens
eksemplariske Afstraffelse, Befolkningens Hævnlyst. Stofflet,
en tidligere Jagtbetjent, Postillonen Cathelineau, og
Barberen Godin satte sig i Spidsen for de
misfornøjede, og snart strejfede bevæbnede Skarer om, og
deres Vej afmærkedes ved Mord og Plyndring. Men
nu var det Revolutionens Tilhængere, det gik ud
over.
Adelen paa disse Egne havde i lange Tider været
for fattig til at lade sig se ved Hoffet i Versailles.
Den havde boet paa sine Godser, havde levet
sammen med Befolkningen, til Revolutionen brød løs,
og var kun i ringe Grad bleven berørt af de nye
Flg. 137. Lazare Carnot, »Sejrens Organisator«. Født 1753;
Ingeniørofficer; 1793 Medlem af Velfærdsudvalget; 1796 Medlem af
Direktoriet; 1797 — 99 landflygtig; 1800 —1802 Krigsminister;
stemte mod Kejserdømmet; hjalp Kejser Napoleon i hans Nød
1814—15; landsforvist af den genindsatte Konge; død i
Magdeburg 1823.
Ideer. For dens gammeldags politiske og religiøst
Opfaitelse stod Kongen endnu i et næsten
guddommeligt Skær, og hans Henrettelse havde gjort (lem til
Revolutionens erklærede Fjender. Med Glæde
sluttede de sig til Bøndernes Modstand mod
Udskrivningen og følgende Rejsning mod Konventet, og
ubee-digede Præster prækede Korstog mod Republikanerne.
Medens saaledes de vendéeske Bønders
Selvstæn-dighedsfølelser blev taget til Indtægt af royalistiske
Interesser, var det mellem Girondinerne og
Jakobinerne kommet til Kamp paa Livet. Der var ikke
gaaet en Maaned efter Republikens Indførelse, før
Girondinerne beskyldte Jakobinerne for at ville tilrive
sig Magten, lægge den i Hænderne paa en Diktator
og oprette Despotiet; disse anklagede Girondinerne
for at ville danne en føderativ Republik o: en Ståt,
bestaaende af flere
mindre, indbyrdes med
hinanden forbundne
Republiker. Men
Jakobinerne var de stærkeste; thi
de havde Folket med
sig, og Girondinerne
havde lidt det ene Nederlag
efter det andet.
Intet Steds blev deres
Afmagt lagt saa tydeligt
for Dagen som ved
Kongens Proces, der danner
et betydningsfuldt Led i
Kampen mellem de to
Partier. Girondinerne
havde aldrig tænkt sig,
at der kunde blive Tale
om at anvende Dødsstraf
paa Ludvig XVI, og følte
for sent, at de ikke var
uden Skyld i, at det var
kommen saa vidt. De
havde ønsket at redde
ham, men ikke vovet at
lægge dette Sindelag for
Dagen. De vigtige
Begivenheder paa
Krigsskuepladsen havde dernæst
for en kort Stund
standset Kampen imellem dem,
og under Følelsen af Nødvendigheden af en
særdeles stærk Regering havde der været et Øjebliks
Enighed. Danton havde gjort alt, hvad han
formaaede for at tilvejebringe Forsoning imellem de to
Partier; thi aldrig havde Sammenhold været saa
nødvendigt som nu, og han forudsaa, at han en
skønne Dag ikke vilde kunne følge de mest
jrderlig-gaaende af sit Parti. Men med sædvanlig
Ubetænksomhed stødte Girondinerne hans vægtige Bistand
fra sig ved til Gengæld at anklage ham for
forræderske Forbindelser med Dumouriez.
Danton Forræder mod sit Fædreland 1 Danton!
Trods sit daarlige Rygte, trods Beskyldningen for
at være Septembermand, staar Danton i
Virkeligheden som en langt ædlere Skikkelse end de poetiske,
veltalende Girondiner med alle de ophøjede Følelser.
Der er ingen Egenkærlighed, ingen Forfængelighed
i hans Ord og hans Forhaabninger. »Hvad Magt
325
326
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
