- Project Runeberg -  Det nittende Aarhundrede : Aarhundredets store Forspil 1776-1815 /
335-336

(1899) [MARC] Author: H. C. Bering Liisberg
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Rædselsherredømmet

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

O EN FRANSKE REVOLUTION

stor og rummelig. Men Maskerne i dens Net var
smaa og lod ingen slippe ud. La Carte Civique
(Borgerkortet) var ikke længer nok, man maatte have
et Carte de Sureté (Sikkerhedskort), udstedt af et af
Revolutionsudvalgene, et Legitimationskort med en
nøjagtig Levnetsbeskrivelse, Oplysning om Herkomst,
Familie, Venner, Formuesforhold og politisk Stilling
især siden 1789. Men selv dette var ikke nok til at
skærme sin Mand. Thi med nogen Behændighed og
rigtig Anbringelse af et passeligt Vederlag kunde selv
Folk med en i Sansculotternes Øjne meget fordægtig
Fortid vel opnaa at komme i Besiddelse af et Carte
de Süreté. Men saa kom Angivelserne om, at den
og den var mistænkt, og saa undgik man ikke sin
Skæbne.

Mistænkt paa Grund af adelig Fødsel, adelige

Venner, Rigdom, tidligere Embeder, en løst henkastet
Ytring, et Skuldertræk, en Haandbevægelse, som
kunde kaldes ringeagtende — kort sagt enhver, som
man kunde tænke sig var misfornøjet.

Da det var den nye Regerings første Opgave at
tiltvinge sig ubetinget, blind Lydighed, at kue al
Modstand ved Skræk, var det jo kun naturligt, at
den først lagde sin Haand paa dem, der indtog en
fremskudt Stilling, paa saadanne Personer, hvis Fald
vilde vække Opsigt, aabne Modstandernes Øjne for,
at de nye Mænd ikke gøs tilbage for noget som helst,
ikke for nogen Dom i Himlen eller paa Jorden.
Fra April til September var der gennemsnitlig i Paris
bleven halshugget omtrent tre Personer ugentlig. Af
dem havde Dumouriez’s medskyldige og General
Custine været de mest fremragende Mænd. Men
efter at Rædselsherredømmet den 5. September var

bleven erklæret for Dagens Orden, tog man
anderledes fat. Alene i Oktober faldt der 50 Hoveder.

Under Kampen mellem Jakobinerne og
Giron-dinerne havde Enken Capet faaet Lov til at leve i
ubemærket Ro. Men samme Dag, som de 22
fængsledes, begyndte Bjerget at beskæftige sig med hende,
og hun blev efter Konventets Ordre fjernet fra sine
Børn og Slægtninge for den 1. August at overføres
til ta Conciergerie. Hun blev lige saa lidt som
Kongen daarlig behandlet i Fængslet. Hun havde en
Kammerjomfru til sin personlige Opvartning; i Følge
de endnu opbevarede Begnskaber blev der betalt 15
Livres om Dagen for hendes Underhold, 22 Livres
om Ugen for hendes Vask og 16 Livres for Bøger
fra et Lejebibliotek. Ogsaa for hendes Paaklædning
blev der sørget, naturligvis ikke som hun var vant

til det, men hvem kunde vel i de Tider leve, som
de var vante til?

Lige til det sidste søgte dristige og snilde Mænd
at bortføre hende fra Fængslet; men disse Forsøg
blev ingen Hemmelighed og bidrog, som rimeligt var,
kun til at fremskynde hendes Proces. Den 12.
Oktober mødte Enken Capet første Gang for
Revolutions-domstolen, der holdt sine Møder i Justitspaladset.
Fouquier-Tinville traadte selv i Skranken som
offentlig Anklager, medens Tronson-Ducoudray og
Chauveau-Lagarde forsvarede Frankrigs forhenværende
Dronning. Thi endnu overholdt man Processens Former
med Undersøgelse og Forhør. Først senere, da
Høsten blev saa stor og Arbejderne forholdsvis faa,
maatte man springe slige Smaating over.

Var det Marie Antoinette, den letsindige,
pyntesyge, flagrende og forfløjne Skønhed, som nu traadte

Fig. 139. M:ir:üs Mord. Mængden styrter ind paa Marats Raab.

336

29(i

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 01:01:53 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/aarforspil/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free