Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Rædselsherredømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
O EN FRANSKE REVOLUTION
Blomster- og Engmaaned); Sommeren (19. Juni—16.
September) Messidor, Thermidor og Fructidor (Høst-,
Varme- og Frugtmaaned). De fem Dage 17.—21.
September blev de saakaldte Sans-culottider, nationale
Festdage, og fejredes som Féte de la Vertu, du Génie,
du Travail, de l’Opinion, des Récompenses (Festen
for Dyden, Geniet, Arbejdet, den offentlige Mening og
Belønningerne). Hvert fjerde Aar blev en Skuddag
føjet til Aaret, og paa den skulde den store
Revolu-tionsfest fejres.
Kristendommens Søndag, de kristelige Fester og
gamle Helligdage, som den katolske Kirke i længst
forsvunden Tid havde knyttet sammen med de
ældgamle Fester, skulde nu forsvinde. Hedenskabet
skulde føres tilbage.
Paa den gamle Borgs Ruiner knejser en
kæmpemæssig Statue, en siddende Kvinde, der trykker sine
Hænder mod sine Bryster, hvorfra to klare
Vand-straaler springer frem og falder pladslcende ned i
samme Skaal.
Det er »Genfødelsens Fontæne«, rejst for den sig
stadig genfødende, foryngende Natur. Her gør
Processionen Holdt. Præsidenten, den tidligere Markis,
der har gaaet i den gamle Tids Danseskole, træder
elegant frem foran Statuen, blotter sit Hoved og
holder med høj Røst en farverig Tale, der begyndte:
»O, Natur! Modtag det franske Folks Forsikring
om dets uforanderlige Fastholden ved dine Love . .
Da han har sluttet, griber han en Jernskaal,
fylder den med Vand fra de sprudlende Straaler,
Fig. 142. Dronningen paa Skafottet. Hovedet vises frem. Efter et samtidigt Kobberstik.
Aarsdagen for Kongedømmets Fald, 10. August
1793, skulde fejres i Paris ved Afholdelsen af den
store Enhedsfest. Ved Solopgang bevægede et
mægtigt Tog sig gennem Gaderne, med talrige Musikkorps,
trefarvede Flag, Grene og Rlomster. Tømmermanden
bar sin Økse, Smeden sin Hammer, enhver førte sit
Redskab med. Sælgekoner fra Versailles-Toget paa
Kanonerne; Vogne med Blinde fra Blindeinstitutet,
Vugger med Børn i hvide Svøb fra
Hittebørnshospi-talet; et gammelt Bondepar paa en Plov, der trækkes
af deres Børn og Børnebørn; Konventets Medlemmer,
omsluttede af et mægtigt trefarvet Baand, med en
Blomsterbuket i den ene og en Olivengren i den
anden Haand og med\ Præsidenten, Hérault de
Séchelles, i Spidsen. Under Sang og Klang bevæger
Toget sig hen imod Bastillepladsen.
»liberer« først paa gammel græsk Vis, d. v. s. kaster
noget af dens Indhold paa Jorden, drikker og rækker
den til den første af Medlemmerne, der atter
forsikrer den store Natur om Franskmændenes
Ærbødighed og Hengivenhed, hvorpaa han liberer, drikker
og rækker Skaalen til sin Sidemand, indtil enhver har
givet sine Følelser Luft. Saa drager Processionen
videre til Revolutionspladsen, hvor der — paa det
Sted, hvor tidligere Ludvig XV’s Rytterstatue stod —
er rejst en kolossal Statue af Friheden. Endnu er
den skjult under et mægtigt Overtræk af Sejldug.
Men under Sang og Klang, Festtale og Jubelraab
afsløres Statuen. I samme Øjeblik slippes tre Tusinde
Smaafugle løs. Hver har en lille, let Plade bunden
om Halsen, med den korte Indskrift: »Vi er fri!
Gør som vi.«
344
29(i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
