Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Rædselsherredømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RÆDSELSIIERREDØMMET
Men foran Statuen hvirvler en Røgsøjle til Vejrs;
den bliver tættere og tættere. Det er et Brændoffer,
der bringes Frihedens Gudinde, og det, der brændes,
er gamle Tronstole, kongelige Vaabenskjolde og andre
monarkiske Emblemer.
Herfra gaar Toget over paa den anden Seinebred,
hvor andre Statuer og Fædrelandsaltre er rejste; og
alle Vegne maa Hérault de Séchelles holde Tale.
Først Kl. 6 om Eftermiddagen var Processionen forbi.
Et Par Maaneder senere indførtes »Fornuftens
Dyrkelse«. En Religion uden ydre Gudsdyrkelse
kunde ikke bestaa i Længden, og Hébert, Redaktøren
af det berygtede Blad »Pére Duchesne«, samt den
overspændte Chaumette, Pariser Kommunens Syndicus,
haabede at give den katolske Kirke Dødsstødet ved
Indførelsen af »Fornuftens Dyrkelse«. Den 17.
Bru-maire II (7. November 1793) traadte Biskop Gobel
frem for Konventet, afsvor sin Tro og erklærede, at
der fremtidig ikke behøvedes anden Religion end
Frihed, Lighed og Sædelighed.
Tre Dage senere, Decadi d. 20. Brumaire, holdtes
den første Fornuftens Gudstjeneste i Notre-Dame i
Paris. I Kirkens Kor viste sig paa en Klippe
»Fornuftens Tempel« oplyst af »Sandhedens Fakkel«.
Konventets Medlemmer og alle Myndigheder i Paris
tog Plads i Kirken; et Kor af hvidklædte unge Piger
istemmede en Hymne til Fornuftens Pris. Mod
Slutningen af Hymnens første Afdeling traadte den nye
Guddom frem fra Templet med Teatersmil og
Balletbevægelser og besvarede Sangen med en klar og
velskolet Røst. Det var en, just ikke for sin Dyd
bekendt Sangerinde, Frk. Maillard, fra den store
Opera, der spillede Fornuftgudindens Rolle. Derefter
Vekselsang, Recitativ, Solosang og Slutningskor og
endelig stor Procession fra den gamle ærværdige
Domkirke, der nu hed »Fornuftens Tempel«, til
Konventet eller »Lovens Tempel«, hvor Præsidenten
under almindelig Jubel omfavnede Gudinden og ind-
bød hende til at overvære Forhandlingerne, hvorj
hun allernaadigst indvilgede.
Hver Decadi, vedtog Konventet, skulde der
afholdes en lignende Gudstjeneste i alle Frankrigs
Kirker i Overværelse af Borgmesteren og alle
Øvrighedspersonerne. »Menneskerettighederne« og
»Forfatningen« skulde oplæses, Nyheder fra Arméen meddeles,
og Decadens (Ugens) mærkelige Begivenheder drøftes.
En Taler skulde holde et Foredrag om Moralen, og
endelig skulde der synges og musiceres. Oldinge og
gamle Kvinder skulde sidde for sig paa en Tribune,
der bar Indskriften: »Vis Ærbødighed mod
Alderdommen!« Frugtsommelige Koner skulde sidde paa
en anden Tribune med Indskriften: »Vis Ærbødighed
og Omsorg for de frugtsommelige!«
Man maa nu ikke tro, at »Fornuftens Kultus«
indskrænkede sig til saadanne nøgterne Øvelser alene.
Kirken St. Eustache frembød under den nye Guds.
tjeneste Skuet af et stort Værtshus. Koret var
dekoreret som et Landskab med Villaer, Haver og
Marker. Rundt i Koret stod Borde, der bugnede af
alle Slags Spise- og Drikkevarer. Folk strømmede
ud og ind; alle tog for sig af Retterne. Børn paa
7—8 Aar drak af Flaskerne som de voksne og blev
drukne som de. Støj og Latter hørtes alle Vegne;
men højt oppe sad »Fornuften« i himmelblaa Kaabe
med tobaksrøgende Sergenter som Messedrenge. Og
uden for Kirken kastedes Korstole og andet
Kirkeinventar i Baal, og om den flammende Ild dansede
en Mængde halvnøgne Mennesker.
»La Guillotine ne va pas mai« siger Pariserne
allerede som et Slags Mundheld: »den gaar støt, den
nye Maskine«. Langsomt endnu, kun to om Dagen
i denne Taagemaaned, men sikkert og støt. Selv
Folk, der tror at have gjort sig allermest
haard-halsede, maa til det. Selv Philippe-Égalité, der for
sin Samvittigheds Skyld følte sig nødsaget til at
stemme for sin stakkels kongelige Fætters Død, selv
Fig. 143. Præsidenten drikker af Genfødelsens Fontæne.
337
346
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
