Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Rædselsherredømmet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
RÆDSFXSHERREOØMMET
i Belgien mod de forbundne Østerrigere, Hollændere
og erobrede, efter en Række uafgørende Træfninger,
med Understøttelse af Jourdan, Landet ved Sejren ved
Fleurus den 26. Juni 1795.
De gunstige Efterretninger fra Krigsskuepladsen
\ modtoges med blandede Følelser af Bobespierre. Det
var Frygten for et stort fjendtligt Indfald i Landet
— paa en Tid, da dette var yderlig svækket ved
Be-volutionens Ødelæggelser — der havde dannet
Grundvolden for Bædselsherredømmet. Naar denne Frygt
fjernedes, maatte Velfærdsudvalgets Diktatur og
dermed de yderliggaaende Forholdsregler atter sættes ud
af Kraft.
Velfærdsudvalget havde tilintetgjort Hébertisternes
Anarkisme og — om end med Tøven — Dantonister-
kelig besad en Magt ude i Folket som den eneste
uangribelige Mand i Samfundet, den eneste, man med
Tillid kunde se hen til.
Robespierre havde paa sin politiske Løbebane snart
gjort den Erfaring, at Rousseaus Idealer ikke alle lod
sig udføre i Praksis; men i samme Grad som dette
var gaaet op for ham, var hans personlige
Ærgerrighed og Magtbegær taget til. Hvorledes den Republik
af dydige og fattige Borgere, som han tænkte sig,
egentlig skulde indrettes, var vistnok ham selv uklart
endnu. Det, han tydeligst havde udmalet sig, var
hans egen Stilling. Han skulde være den eneste, der
højnede sig over Millionerne.
Men ingen Skaansel mod »de Lastefulde og Rige«.
Nu, efter at Velfærdsudvalget, til Dels ved hans Ræn-
Fig. 148. En Revolutions-Domstol.
nes Moderatisme, og Robespierre med sine to Venner,
der saa aarvaagent førte Polititilsynet med alt og alle,
begyndte nu at hæve sig over Velfærdsudvalget. Han
ansaa sig selv for at være de andre Medlemmer
overlegen i alt, og han stolede paa, at hans Indflydelse
hos den store Mængde var uformindsket. Han, hvis
hele Magt ikke hvilede paa fremragende Evner, men
kun paa hans logiske Klarhed, hans sødlige
Veltalenhed og paa en medfødt Overensstemmelse med det
franske Folk i en af dets mest fremtrædende
Egenskaber: Mistænksomhed, kunde ikke mistænkes. Hans
borgerlige Vandel, hans Nøjsomhed og Sædelighed
var lige saa pletfri som hans sorte Dragt; hans
Ubestikkelighed var bleven et Ordsprog; han havde haft
Mod til at holde sig som Gentleman under den
almindelige Sansculottisering, og han følte, at han vir-
ker og Forstillelseskunst, var bragt til at fælde
Danton, den eneste Mand, han havde frygtet, maatte han
benytte Tiden. Man kunde aldrig vide, hvad en af
disse sejrrige Generaler kunde finde paa.
Allerede straks efter Dantons Død havde Carnot
været opmærksom paa denne Robespierres Kurs og
havde sagt til ham: »du bærer dig ad, som om du
var Eneherre. Alt, hvad du gør, er vilkaarligt!«
Ved den store Fest for det højeste Væsen, der
indleder Robespierres kortvarige Kamp om Magten i
Velfærdsudvalget, blev hans Stræben efter Enevælden
offentlig lagt klart for Dagen. Saadanne store
moralske Fester tillagde han stor Betydning som Værn
mod den militære Aand og Ærgerrighed. Den 8. Juni,
Festdagen, oprandt. Guillotinen skal hvile den Dag,
der skal være Søndagsfred. Franskmændene skal atter,
361
362
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
