Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Direktoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
rædselsherredømmet
at stille sig i Spidsen for en almindelig Hævnkrig
mod alle Deltagere i og Tilhængere af
Rædselsherredømmet. Men det unge Mandskab var mere fast end
som saa og forudsaa, at dette kun atter vilde føre til
Opløsning. Derimod besluttede de at ramme hele
Systemet gennem Revolutionens Helgen,
Mordprædikanten Marat. Den 21. Januar 1795 brændte de
hans Billede i Jakobinerklostrets Gaard, førte Asken
i en Natpotte i højtidelig Procession gennem Ryen
og kastede den i Kloak Montmartre, efter først at
have indviet denne til »et Panthéon for alle Mordere
og Bloddommere«. Derefter foretoges der en
almindelig Ødelæggelse af hans Buster, hvor de fandtes, i
Teatre, Kaféer o. s. v. Stumperne samledes sammen
og kastedes i samme Kloak. Fjorten Dage senere
lod baade Konventet og Sikkerhedsudvalget hans
og bringe det tilbage til en vild, udyrket Tilstand,
havde Revolutionen trolig fortsat. Alle naturlige
Indtægtskilder var standsede, alle Anstalter, som en
civiliseret Ståt tager for at beskytte de forsvarsløse og
hjælpe de fattige og syge, var tilintetgjorte. Og nu
da Konventet i December 1794 forbød den tvungne
Udskrivning af Levnedsmidler og ophævede
Tvangs-lovene, saa enhver Sælger atter kunde bestemme
Prisen paa sine Varer, syntes Ulykkerne først at
bryde løs for Alvor. Thi Hovedbetingelsen for al
Handel, gensidig Tillid Mand og Mand imellem, var for
dybt rystet, til at de heldige Følger af den sidste
Bestemmelse straks kunde vise sig. Derimod saa’
man øjeblikkelig de uheldige Følger: Prisstigning af
alle Livsfornødenheder og Assignaternes Fald. Skønt
det var paabudt under Dødsstraf, at alle skulde tage
Fig. 152. Optrin af Gadekampen foran Kirken St. Roch den 13. Vendémiaire (4. Oktober) 1795.
Buste fjerne fra Forsamlingssalene, og endelig blev
hans Lig under Parisernes Jubel atter fjernet fra
Panthéon.
Dette stærke Omslag i Stemningen kom
naturligvis ogsaa til Udbrud paa Scenen. Og nu gaar
det ud over Jakobinerne baade i Farcer og i
Tragedier, og en Aften kastes der fra Tilskuerpladsen et
Papir op paa Scenen til Talma, der ruller det op og
med sin herlige Stemme læser den nye Marseillaise:
Le réveil du peuple (Folkets Opvaagnen) Slagsangen
mod Massemorderne, der faa Dage efter med en
gribende Melodi var paa alles Læber.
Under den fuldstændige Venden-op-og-ned paa alt
lige fra Revolutionens første Begyndelse til Dato var
ét vedblevet at være fast og uforanderligt:
Elendigheden. Hvad Ludvig XIV’s Regering havde begyndt:
at ødelægge alle Kulturens Virkninger i det rige Land
Assignaterne til fuld Værdi, i daglig Handel og Vandel,
var de ikke des mindre sunkne til 34 pCt. Men af
de offentlige Kasser maatte man tage dem til fuld
Værdi. Hvad dette betød for Folk, er let at forstaa.
I Efteraaret 1794 gik de yderligere ned, og til sidst
havde 130 Frcs. i Papir ikke større Købeværdi end
1 Franc i Sølv!
Som sædvanlig mærkes Elendigheden stærkest i
Paris. Det bliver fra Dyrtid til Hungerstid; Folk
sulter i Hundredtusindvis og dør i Tusindvis. Der
er atter Retingelser til Stede for en Kamp mod den
slette Regering, hvis Medlemmer kun synes at tænke
paa sig selv og sine Venner. Da Konventet har
vedtaget at sætte »de tre store Forbrydere«, de
tidligere Medlemmer af Velfærdsudvalget, under Anklage,
beslutter Jakobinerne at slaa løs. Nu faar det briste
eller bære.
377
378
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
