Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Den franske revolution - Republiken - Direktoriet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIUEKT0H1ETS FALD
under ham; dér skulde alle de andre være lige.
Sværmeriet for Frihed og Broderskab havde hans
dybeste Foragt; Lighed, Orden og Retfærdighed var
for ham den sikreste Grundvold for det nye
Frankrig, som han vilde bygge, eller rettere det nye
Ver-densmonarki, til hvilket han havde faaet Ideen som
Arv fra Konventet.
Han havde i Orienten tænkt sig som en
Alexander; i Frankrig svævede Karl den Store ham for
Øje; hvad om Napoleon Bonaparte blev den tredje
og gik videre end nogen af dem!
Men hvor voldsomt hans Fantasi og hans
Ærgerrighed end arbejdede i ham, var han Mand for
at skjule det, og hans diplomatiske Evne fejrede her
sine største Triumfer Medens det radikale
Mindretal i Direktoriet, Præsidenten Gohier og General
Moulins, følte sig overbevist om, at General
Bonaparte var en uforsonlig Fjende af Sieyes, havde han
alt sluttet Forbund med ham. Sieyes, der som
ledende Mand i Direktoriet og med stor Indflydelse
i de Ældres Raad var af stor Betydning ved et
Statskup, var siden Jouberts Død stadig optaget af at lede
efter en militær Støtte for Udførelsen af sine Planer.
Nu kom General Bonaparte af sig selv ham i Møde.
Thi Bonaparte behøvede en ny Forfatning for at
komme til Magten paa Grund af den generende
Bestemmelse, at Direktorerne skulde være mindst 40
Aar gamle, og Sieyes behøvede en anset General
for at sætte sin Forfatning igennem. Han kunde
have ønsket en mindre overlegen og mindre energisk
Medhjælper end den berømte Bonaparte, hvis
Tilbagekomst havde vakt Jubel over hele Frankrig. Men
det radikale Modparti talte de tre Generaler Jourdan,
Augereau og Bernadotte blandt sine Tilhængere. Sieyes
havde derfor intet Valg, men maatte tage imod
Bonapartes Tilbud, selv med Risiko for at blive skubbet
til Side. I den Retning gjorde han sig ingen
Illusioner. »Jeg gaar med General Bonaparte, fordi han
alligevel er den borgerligste af alle Generalerne. Men
jeg ved, hvad der venter mig,« sagde han en Dag,
da han talte sammen med Bonapartes Broder Joseph
og Cabanis, der begge var indviede i Planerne, »naar
alt er gaaet godt, saa vil Bonaparte gøre saaledes.«
Og med en hurtig Armbevægelse tvang han begge
sine Sidemænd tilbage, saa han stod alene midt i
Værelset.
Sieyes havde i sit Forslag til en ny Forfatning
ønsket at give Regeringen mere Fasthed. I Stedet
for de fem stedse skiftende Direktorer skulde der
træde en Præsident (Over-Valgherre) og to Konsuler.
En »konstitutionel Jury«, der blev indsat én Gang
for alle, bestaaende af 80 paa Livstid valgte
Medlemmer, skulde blandt National-Notablerne vælge
Medlemmerne til de to Kamre, der skulde træde i Stedet
for de ældres og yngres Raad, samt Le Grand-Electeur,
Over-Valgherren, Republikens Præsident og øverste
Myndighed, der valgtes paa ti Aar. Han skulde
udnævne de to Konsuler, hvoraf den ene havde at varc-
Fig. 158. General Joubert griber en Soldats Gevær og finder Døden i Spidsen for sine Tropper i Slaget ved Bormida
den 15. August 1799.
393
394
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
