Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Europa ved Aarhundredskiftet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DET NITTENDE AARHUNDREDE
Dages Ophold paa Sprogø, der har været i den Grad
afskrækkende, at man siger paa Dansk: Gid du sad paa
Sprogø! i samme Betydning som: Gid du sad paa
Bloksbjerg!
Fyns Land, som Iltoget nu farer igennem paa
l3/4 Time, tog halvanden Dagsrejse, og man maatte
være glad til, om man paa Rejsens fjerde Dag inden
Middag kunde faa friske Heste i Snoghøj og køre
videre Syd paa.
Takket være Gert Westphalers advarende
Eksempel paa hans berømte Rejse fra Haderslev til
Kiel, holder vi os for os selv paa Kroerne og
und-gaar saaledes at drikke Dus med Bøddelen af Slesvig
og andre fordægtige Personer. Vi glæder os over
Slesvigs skønne Natur, og falder Tiden lidt lang, er
vor musikalske Postillon med den mægtige røde
Kappe, med Slag, der naar omtrent til Hælene og
den store
trekantede Hat
paa Sned,
straks rede til
at blæse os en
lystig
Hamborgerpolka eller
Engelskdans
eller ogsaa en
alvorlig Koral
paa sit Horn.
Og saa længe
vi er i det
danske Rige,
maa vi glæde
os over
Regeringens Omsorg for de
Rejsende, naar
den paabyder,
at der i
Gæst-givergaardene
bestandig om
Natten skal
brænde en
Lampe, og at
en paalidelig
Person skal
være til Stede
og sørge for, at Gæsterne beværtes paa bedste Maade.
Ottende Dagen efter at være rejst fra Kjøbenhavn
kan vi, om ingen særlig Standsning er indtruffet,
rulle ud gennem Rendsborgs sydlige Fæstningsport,
»Holstenthor«, og nu er vi ude af Danmarks Rige.
Vender vi os om, staar det at læse paa den gamle
Sten over Porten, som Ejderstrømmens sydlige Arm
flyder forbi:
Eidora Romani terminus imperii
det var endnu god Latin i de Dage og betød paa
Dansk:
Ejderen er det romerske Riges Grænse.
Saa er vi altsaa inde i det hellige romerske Rige,
»deutscher Nation«. Medens Vognen langsomt snegler
sig frem gennem det bakkede og fede holstenske
Land, samler vi vore spredte Kundskaber og danner
os et Billede af Tyskland, som det saa’ ud henimod
Slutningen af forrige Aarhundrede.
Allerførst falder vort Øje paa den gamle, orm-
stukne Trone, der bærer Carl d. Stores Efterfølger,
den 32aarige Kejser Frans II. Trods den klingende
Titel er det kun smaat bevendt med hans Magt og
Myndighed. Kurfyrsterne har ved Haandfæstningen
beskaaret den, saa at der næppe er Skygge af den
tilbage. Paa Rigsdagen i Regensburg forhandlede
under Forsæde af Rigets Kansler, Kurfyrsten af
Mainz, de verdslige og gejstlige Fyrster, Rigsgrever,
Rigsprælater og Rigsstæderne, i alt 221 Medlemmer,
der repræsenterede Rigets c. 1800 forfatningsmæssig
selvstændige Stater, som ikke havde andet fælles end
den gamle militære Inddeling i Krese. De endeløse
Forhandlinger, i hvilke det formelle og det
ceremonielle spillede en uhyre Rolle, det hele tunge og
gammeldags Maskineri havde næsten gjort Rigsdagen
i Regensburg til en Latterlighed overalt i Europa.
Til yderligere Svækkelse for det romerske Rige havde
Prøjssen mere
og mere
optraadt som
Medbejler til
Habsburgernes
gamle
Magtstilling, og
Frankrig
havde med Held
ved
Raselerfre-den 1795
arbejdet paa at.
fjerne de to
Magter fra
hinanden. Kejser
Frans II. var
ikke Mand for
med sit gamle
slet
sammentømrede Stats-skib at ride
saa svære
Storme af, som
dem,
Revolutionen hvirvlede
ind over
Europa. Hæderlig
og nøjsom, men
stiv og
ubegavet havde han nok at gøre i sine Arvelande, hvor den
højsindede Josef II.’s velmente, men lidet overvejede
Forsøg paa at rive Østerrig ud af den
middelalderligspanske Forsumpelsestilstand og lede den nye Tids
friske Strømninger ind over Landet, havde
afstedkommet stor Uro og Misfornøjelse. Det hellige
romerske Rige, — der »hverken var helligt eller
romersk eller et Rige« — var med sine Kurfyrster og
sin Kejserkroning i den gode gamle Stad Frankfurt
ain Main kun en historisk Kuriositet, en
Teater-dekoration, der maatte falde for det første Vindpust
fra den nye Tid.
Længe saa’ det ud, som om dette Vindpust skulde
komme fra Prøjssen. Det havde af sine nøjsomme
og haarde Soldaterkonger faaet en militær og
finansiel Organisation, som gav det lille Land stor
Re-tydning blandt Mellem-Europas Stater, en Retydning,
der vakte Østerrigs store og stadig stigende Frygt og
Skinsyge. Frederik IJ , »Filosofen paa Tronen«, en
Fig. 165. Deligencen korer over en af de af Kejser Napoleon anlagte Alpeveje.
483
416
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
